MRF 2022.317
Planklagenævnets afgørelse af 17. november 2022, j.nr. 22/07037
Ophævet lovliggørende landzonetilladelse til indretning af spa- og poolområde og kælder i en bygning, da bygningen ikke var lovlig. Dissens.
Hillerød Kommune meddelte i 2011 landzonetilladelse til nedrivning af alle eksisterende bygninger på E’s landbrugsejendom og meddelte samtidig landzonetilladelse til opførelse af et stuehus (bygning 1) og en bygning til hestestald, fyrrum, garage samt saddel- og foderrum (bygning 3). Kommunen meddelte tillige landzonetilladelse til etablering af en ridebane, ligesom kommunen tilkendegav, at E kunne opføre et maskinhus (bygning 2) uden landzonetilladelse, da det skulle bruges til opbevaring af landbrugsmaskiner. I april 2021 meddelte Hillerød Kommune lovliggørende landzonetilladelse til indretning af 78 m2 spa- og poolområde og 178 m2 kælder til privat brug i/under bygning 3. Det fremgik af afgørelsen, at E siden opførelsen af bygningen i 2016 alene havde anvendt den til garage, idet hestestalden og ridebanen aldrig var blevet etableret. Kommunen fandt imidlertid, at eftersom spa- og poolområdet og kælderen i bygning 3 skulle anvendes i forbindelse med ejendommens beboelse og ikke var til gene for landskabet, kunne der gives lovliggørende landzonetilladelse til anvendelsesændringen. Afgørelsen blev påklaget af en nabo til Planklagenævnet, der den 20. december 2021 (j.nr. 21/07504) ophævede afgørelsen, idet nævnet fandt, at det var indgået som en klar forudsætning i landzonetilladelsen fra 2011, at bygning 3 skulle bruges som hestestald i forbindelse med ridebanen, der dog aldrig var blevet etableret. Nævnet hjemviste derfor sagen til fornyet behandling, hvor kommunen bl.a. skulle overveje, om bygning 3 var opført, indrettet og anvendt i overensstemmelse med landzonetilladelsen fra 2011. På den baggrund traf Hillerød Kommune den 27. april 2022 på ny afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til indretning af spa- og poolområde samt til kælderen i/under bygning 3, hvilket ligeledes blev påklaget af en nabo. Planklagenævnet fandt enstemmigt, at bygning 3, herunder kælderen, ikke var lovligt opført, idet der i 2011 var meddelt landzonetilladelse til en bygning med henblik på et mindre hestehold. Nævnet lagde dog til grund, at bygningen ikke på noget tidspunkt havde været opført, indrettet eller anvendt til hestehold. Et flertal (6 mod 5) af nævnets medlemmer ophævede derfor kommunens lovliggørende landzonetilladelse til ændret anvendelse af bygningen, da bygningen ikke var lovlig. Mindretallet fandt derimod, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende landzonetilladelse til udhusbygningen med kælder og udvendig rampe, bl.a. fordi ejendommens bygninger fremtrådte som et sammenhængende og harmonisk bygningssæt, der ikke i udtryk og omfang afveg væsentligt fra, hvad der kunne forventes for en landbrugsejendom i området. På denne baggrund blev kommunens lovliggørende landzonetilladelse ophævet.
Kommentar: Med flertallets afgørelse har Planklagenævnet mere principielt fastslået, at der ikke kan meddeles lovliggørende landzonetilladelse til ændret anvendelse af en bygning, der er ulovligt opført i den forstand, at den er indrettet i modstrid med landzonetilladelsens forudsætninger og anvendes ulovligt, jf. i samme retning MAD 2005.1455 Nkn og U 2008.129/2 H. Mindretallet synes omvendt at ville have meddelt lovliggørende landzonetilladelse til bygningen som sådan, hvilket der næppe er adgang til inden for rammerne af en klagesag om ændret anvendelse af bygningen. Vil kommunen meddele lovliggørende tilladelse til den ændrede anvendelse, må kommunen først meddele lovliggørende landzonetilladelse til selve bygningen, hvilket vil kunne indbringes for Planklagenævnet.