MRF 2022.320
Planklagenævnets afgørelse af 2. december 2022, j.nr. 22/09861
Ophævet afslag på dispensation fra lokalplan til helårsbeboelse i en husbåd beliggende i et havnebassin, da ikke var tale om et byomdannelsesområde efter planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 5 og 13, og § 11 d, hvorfor kommunen ikke havde hjemmel til at lokalplanlægge for søterritoriet.
Gentofte Kommunes meddelte den 8. juli 2022 afslag på dispensation fra lokalplan til helårsbeboelse i en husbåd beliggende i et havnebassin i Charlottenlund og meddelte samtidig påbud om fraflytning. Ejendommen var omfattet af lokalplan nr. 340, som var vedtaget i 2013 og fastlagde planområdets anvendelse til rekreativt område og lystbådehavn. Det fremgik af lokalplanens kortbilag, at lokalplanen bl.a. omfattede søterritorium, der i forbindelse med lokalplanen er overført til byzone. Husbåden var beliggende i et område, der ifølge lokalplanen kun måtte anvendes som havnebassin, hvortil der dog kunne etableres ramper, bådebroer, bådpladser, ophalerpladser og kraner. Ejeren af husbåden, E påklagede afgørelsen til Planklagenævnet, der den 16. september 2022 afviste klagen, da E ikke havde betalt klagegebyret. E anmodede ved e-mail af 16. september 2022 nævnet om at genoptage sagen og anførte heri, at E havde svaret telefonisk på høringen inden for høringsfristen, men at høringssvaret på grund af en misforståelse i korrespondancen med Nævnenes Hus ikke blev videresendt til sagsbehandleren. I e-mailen var der desuden vedhæftet dokumentation for, at E havde haft tekniske problemer med at logge på NemID og MitID. Nævnet fandt, at disse tekniske problemer udgjorde en ny faktisk oplysning, og fandt på denne baggrund, at der forelå undskyldende omstændigheder for den manglende indbetaling af klagegebyret, hvormed nævnet genoptog sagen. Planklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at en kommune ikke med en lokalplan kan overføre et vandområde inden for en havns dækkende værker til byzone, ligesom kommunen ikke har hjemmel til at planlægge for et sådant vandområde, når der ikke er tale om et byomdannelsesområde. Nævnet fandt, at der ikke var tale om et byomdannelsesområde efter planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 5 og 13, og § 11 d, da der ikke ved planvedtagelsen var en omstillingsproces i gang i området, hvor der skete ændring af anvendelsen fra miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter. Nævnet fandt som følge heraf, at der ikke kunne vedtages kommuneplanrammer eller lokalplaner for vandområderne i eller i tilknytning til lystbådehavnen, som forblev vandområder. Kommunen havde derfor ikke haft hjemmel til at planlægge for vandområdet og havde således heller ikke hjemmel i planloven til at fastsætte lokalplanbestemmelser om, at den del af lokalplanområdet, der lå på søterritoriet, kun måtte anvendes til lystbådehavn i form af havnebassin. Da anvendelsen af husbåden til helårsbeboelse således var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, ophævede Planklagenævnet afgørelsen.
Kommentar: Genoptagelsen understreger, at nævnet i relation til klageret tager hensyn til mulige fejl i det digitale system. Selve afgørelsen er mht. til lokalplankompetence på søterritoriet helt på linje med nævnets afgørelse i MAD 2019.143 Pkn (husbåd) og MRF 2021.63 Pkn (bølgebrydere) samt forarbejderne til planlovens § 15, stk. 2, nr. 27, hvilket på sin egen måde illustrerer det problematiske i, at Planklagenævnet i MRF 2022.48 Pkn, MRF 2022.228 Pkn og MRF 2022.314 Pkn alligevel har antaget, at kommunen har lokalplankompetence på søterritoriet. Se hertil uddybende Pagh: Højhedsret og lokalplaner, TBB 2023.275.