MRF 2021.63
Planklagenævnets afgørelse af 25. februar 2021 (j.nr. 19/07029 og 19/08930)
Ikke medhold i klage over kommuneplantillæg og lokalplan for lystbådehavn, da uoverensstemmende planbestemmelser ikke påvirkede gyldigheden af planvedtagelsen. Lokalplanens afgrænsning ændret, da der ikke i planloven er hjemmel til uden for byomdannelsesområder at fastsætte bestemmelser for søterritoriet.
Halsnæs Kommune vedtog den 20. juni 2019 endeligt kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan nr. 04.82 for Frederiksværk Lystbådehavn. Planområdet omfattede nogle landarealer, et strandareal, den eksisterende havn, havnebassinet, Arresøkanalens udløb syd for havnen samt en del af havområdet. Området var i kommuneplantillægget udlagt som rammeområde 4.R9 og omfattede en del af søterritoriet. Rammeområdet var sammenfaldende med lokalplanområdet, der i lokalplanens § 2 var afgrænset til at omfatte vandområder. I lokalplanens § 3 var det bestemt, at der i områdets vestlige afgrænsning på søterritoriet kunne etableres en bølgebryder. Afgørelsen blev påklaget af en virksomhed uden for planområdet, der bl.a. anførte, at der ikke i planloven var hjemmel til at planlægge på søterritoriet, og at afgrænsningen på lokalplanens kortbilag var uoverensstemmende med planens bestemmelser og afgrænsningen på plandata.dk. Kommunen bemærkede hertil, at der i kommuneplanen kunne planlægges for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 20. Planklagenævnet (formanden) lagde indledningsvis til grund, at planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 20, ikke indebærer, at der i planloven i almindelighed er hjemmel til i kommuneplanrammer og lokalplaner at fastsætte bestemmelser for arealer på søterritoriet, som forbliver vandområder, og som ikke er vandområder i et byomdannelsesområde inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 13, og § 15, stk. 2, nr. 27 og 28. Da der ved planvedtagelsen ikke var tale om en igangværende omstillingsproces i området, hvor der skete en ændring af anvendelsen fra miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende, var der ikke tale om et byomdannelsesområde, jf. planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 5 og 13, og § 11 d. Nævnet fandt herefter, at der ikke kunne vedtages kommuneplanramme eller lokalplan for vandområderne i eller i tilknytning til lystbådehavnen, hvorfor afgrænsningen i lokalplanens § 2 ikke kunne omfatte vandområderne. Idet afgrænsningen af kommuneplantillæggets område ikke havde retlig betydning for borgere eller bygherrer, fandt nævnet ikke anledning til at ændre tillæggets afgrænsning for vandområderne. Da nævnet lagde til grund, at bølgebryderen var tænkt etableret i vandet og uden forbindelse med kysten, kunne der endvidere ikke planlægges for denne, hvorfor bestemmelsen herom i lokalplanens § 3 var ugyldig. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at ophæve lokalplanen grundet denne mangel, og lokalplanens upræcise og modstridende bestemmelser havde ikke betydning for lokalplanens gyldighed, men kan have betydning for håndhævelsen. Nævnet afviste ligeledes at tage stilling til lokalplanafgrænsningens uoverensstemmelse med plandata.dk, da en sådan uoverensstemmelse ikke vedrører gyldigheden af vedtagelsen af kommuneplantillægget og lokalplanen. Planklagenævnet kunne herefter ikke give medhold i, at kommuneplantillæg og lokalplan var ugyldige, men lokalplanens bestemmelse om bølgebryderen og vandområderne blev ophævet.
Kommentar: Afgørelsen understreger, at kommunerne ikke har lokalplankompetence på søterritoriet, medmindre det drejer sig om et byomdannelsesområde på linje med Planklagenævnets afgørelse af 23. maj 2019 (PKNO nr. 7 – MAD 2019.143). Som følge heraf blev lokalplanens bestemmelse om søterritoriet ophævet som ugyldig, mens denne mangel og andre mangler i lokalplanen ikke blev tillagt ugyldighedsvirkning.