MRF 2021.24
Planklagenævnets afgørelse af 3. februar 2021, j.nr. 20/03087
Ikke medhold i klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven om, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af et lokalplanforslag for havneområde ved Anholt tæt på marint Natura 2000-område, da det var et mindre område, og planen ikke kunne antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.
Norddjurs Kommune traf den 21. januar 2020 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven af forslag til lokalplan nr. 094-707, Anholt Havn, og forslag til kommuneplantillæg nr. 16, Anholt Havn (SMV-screeningsafgørelse). Lokalplan nr. 094-707 skulle erstatte lokalplan nr. 158, Anholt Havn og lokalplan nr. 031-707, Et område på Anholt Havn. Et mindre område på havnen på ca. 3.270 m2 var ikke omfattet af de hidtidige lokalplaner for området, men var delvis bebygget med en driftsbygning med havnekontor og sæsonbolig for havnefogeden, og blev i lokalplan nr. 094-707 udlagt til erhvervsområde med mulighed for anvendelse til bebyggelse for mindre industri-, værksteds-, håndværks-, handels-, og oplagringsvirksomheder samt restauranter og butikker. Af lokalplanredegørelsen fremgik, at eventuel ny bebyggelse inden for arealet med havnekontor m.v. ville ligge umiddelbart op ad eksisterende havnebebyggelse. Den ny bebyggelse ville dermed ikke adskille sig markant set fra kysten og havet. Kommunen havde vurderet, at den nye lokalplan kun ville medføre mindre ændringer i anvendelsen af området, som ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet, herunder ikke påvirke de landskabelige værdier, og at der derfor ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af lokalplanforslaget. Området lå inden for kystnærhedszonen, og hele lokalplanområdet var omfattet af strandbeskyttelseslinjen, ligesom en stor del af lokalplanområdet var omfattet af skovbyggelinje. De nærmeste Natura 2000-områder er N46, Anholt, og havet nord for området lå i umiddelbar tilknytning til planområdet. Afgørelsen blev påklaget af en beboer i området, der bl.a. anførte, at der i forbindelse med miljøscreeningen skulle have været foretaget en miljøvurdering af det mindre område i lokalplanen, der ikke tidligere havde været omfattet af en lokalplan, og henviste til, at området havde landskabsmæssig værdi, idet området var et kystnært klitområde. Planklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at sagen skulle behandles efter miljøvurderingsloven fra 2018. Nævnet fandt, at planerne enten var omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, eller af § 8, stk. 2, nr. 2, jf. § 8, stk. 1, nr. 3, og at det ikke var nødvendigt at tage nærmere stilling hertil, da der var tale om planer, der fastlagde anvendelsen af et mindre område og/eller alene indeholdte mindre ændringer i en sådan plan, samt at der var tale om et mindre område i forhold til kommunens område. Der var således kun pligt til miljøvurdering, hvis planen kunne antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. For så vidt angik kravene til miljøscreening efter miljøvurderingslovens § 10 bemærkede nævnet, at det af miljøvurderingslovens bilag 3 fremgår, at der i en miljøscreening bl.a. skal tages hensyn til miljøproblemer af relevans for planen eller programmet, herunder værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt som følge af særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv. Nævnet lagde til grund, at kommunen havde vurderet planforslagenes miljøkonsekvenser inden for lokalplanområdet, herunder at lokalplanen ikke ville påvirke de landskabelige værdier, da området allerede var bebygget med en driftsbygning med havnekontor mv., og at ny bebyggelse inden for arealet ville ligge umiddelbart op ad eksisterende havnebebyggelse. Nævnet lagde endvidere til grund, at der var tale om et mindre område, og at lokalplanen ikke muliggjorde større ændringer inden for dette lokalplanområde eller ville påvirke miljøet væsentligt, hvorfor nævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunens screeningsafgørelse. Planklagenævnet kunne herefter ikke give medhold i klagen.
Kommentar: Planklagenævnet oplyser ikke, om der er gennemført en væsentlighedsvurdering af lokalplanforslaget efter planhabitatbekendtgørelsens § 3, selv om dette er en selvstændig afgørelse, der ikke er omfattet af screening efter miljøvurderingsloven, men derimod i sig selv kan udløse obligatorisk miljøvurdering efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 2, hvilket Planklagenævnet skal påse af egen drift i klager over afgørelser efter miljøvurderingsloven.