MRF 2021.243
Planklagenævnets afgørelse af 16. juli 2021, j.nr. 20/02520
Ikke medhold i klage over afgørelse om, at terrænregulering på en landbrugsejendom med vandlidende lavninger ikke krævede landzonetilladelse, da terrænregulering var nødvendigt for forbedring af landbrugsdriften, hvorfor der ikke var tale om en ændret anvendelse, der krævede landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1.
E ansøgte i august 2018 om tilladelse til terrænregulering på sin landbrugsejendom beliggende i landzone. Den samlede ejendom havde et areal på 14,8 ha, hvoraf tre arealer på i alt 3,6 ha skulle terrænreguleres ved tilførsel af ca. 39.000 m3 overskudsjord, således at terrænet forhøjedes med 0-1,25 meter. Det fremgik af ansøgningen, at alle tre arealer blev anvendt i landbrugsdriften til plantedyrkning i omdrift, hvilket skulle fortsætte efter jordtilkørslen. Det fremgik endvidere, at formålet med jordpåfyldningen var at opnå en driftsmæssig forbedring, idet der på ejendommen var meget store lavninger flere steder. Lavningerne var til tider vandlidende, og i løbet af de seneste år havde der været dårlige og besværlige dyrkningsforhold i og omkring lavningerne. Hillerød Kommunen traf i februar 2019 afgørelse om, at den ansøgte terrænregulering ikke krævede landzonetilladelse med den begrundelse, at den ansøgte terrænregulering var landbrugsfagligt begrundet. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, at kommunen ikke havde redegjort for, hvorfor den ansøgte terrænregulering var landbrugsmæssigt begrundet, og at der burde have været inddraget luftfotos samt oplysninger om drænforhold i vurderingen af, hvad der var nødvendigt for landbrugsdriften. Planklagenævnet (formanden) lagde indledningsvis til grund, at det var E’s hensigt, at arealerne efter terrænreguleringen på ny skulle blive anvendt jordbrugsmæssigt. Nævnet fandt på baggrund af E’s oplysninger sammenholdt med omfanget og den maksimale højde af den ansøgte terrænregulering, at E i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at det ansøgte var nødvendigt for forbedring af landbrugsdriften, og at der derfor ikke var tale om ændret anvendelse af arealet, der krævede landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. Nævnet lagde i den forbindelse også vægt på, at arealerne til konventionel landbrugsdrift ville blive væsentlig forbedret ved den foreslåede terrænregulering, da det oprindelige terræn gjorde, at det ikke var muligt at opretholde rentabel landbrugsdrift på arealerne, da de var vandlidende i et normalår. Det forhold, at dyrkningsproblemerne ikke umiddelbart kunne ses på luftfotos, ændrede ikke herpå, da luftfotos ikke kan stå alene ved vurdering af de dyrkningsmæssige forhold på arealet. Endelig bemærkede nævnet, at der ikke af planloven kan udledes et krav om etablering, renovering eller oprensning af dræn, før en terrænregulering af et landbrugsareal kan anses for nødvendigt for landbrugsdriften. Planklagenævnet kunne herefter ikke give medhold i klagen.