MRF 2021.360
Planklagenævnets afgørelse af 7. december 2021, j.nr. 20/00436, 20/00568, 19/07688, 19/07618 og 19/07414
Lokalplan for naturlegeplads ophævet, da et byrådsmedlem var inhabilt som følge af deltagelse i bestyrelsen for den grundejerforening, der havde ansøgt om legepladsen.
Furesø Kommune traf i april 2019 screeningafgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af et forslag til lokalplan om en naturlegeplads. Kommunen vedtog i september 2019 endeligt planen. Planområdet var ca. 2 ha og var beliggende i landzone i den nordlige del af boligområdet Farum Kaserne. Området fremstod som et naturområde med engplantning og klippede stier. I den sydøstlige del af området lå en sø omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, som var ynglested for bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Inden for planområdet lå desuden en stor bakke. Arealet ved bakken og søen var udpeget som spredningskorridor, der skulle sikre, at padderne kunne vandre mellem søen i området og søer nord for planområdet. Lokalplanen muliggjorde etablering af en offentligt tilgængelig naturlegeplads og fastlagde principper for placering og udformning af 6 aktivitetszoner til leg og ophold. Det fremgik af sagens oplysninger, at det var Grundejerforeningen Farum Kaserne, der havde ansøgt om at etablere naturlegepladsen. Planvedtagelsen og screeningafgørelsen blev påklaget af to beboere uden for planområdet, der bl.a. anførte, at et byrådsmedlem var inhabilt i forbindelse med behandlingen af lokalplanen på grund af hans deltagelse i bestyrelsen for Grundejerforeningen Farum Kaserne, og at etableringen af naturlegepladsen ville være til skade for bilag IV-arterne. Planklagenævnet (formanden) fandt, at Grundejerforeningen Farum Kaserne, som ansøger i forbindelse med projektet, måtte anses for at være part i sagen. Da byrådsmedlemmet på tidspunktet for udvalgsmøderne og byrådsmøderne i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen var bestyrelsesmedlem i grundejerforeningen, fandt nævnet, at byrådsmedlemmet var inhabilt ved behandling af lokalplanen, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3. Nævnet fandt i øvrigt ikke, at grundejerforeningens interesse i sagens udfald alene var af generel foreningsmæssig eller politisk karakter, idet etableringen af en større naturlegeplads i tilknytning til boligområdet sandsynligvis ville medføre, at boligerne i området blev mere attraktive. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det afgørende for, om der foreligger inhabilitet efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, er, om den forening, som den givne person deltager i ledelsen af, har en særlig interesse i sagens udfald, og således ikke om byrådsmedlemmet selv har en interesse i sagens udfald. Nævnet fandt, at byrådsmedlemmets inhabilitet udgjorde en konkret væsentlig mangel, der medførte lokalplanens ugyldighed. Nævnet lagde herved vægt på, at byrådsmedlemmet deltog i samtlige møder, hvor lokalplanen blev behandlet i henholdsvis byrådet og i forskellige udvalg. Nævnet fandt derfor ikke, at der var en til vished grænsende sandsynlighed for, at byrådsmedlemmets deltagelse i møderne ikke havde haft betydning for sagens udfald. Nævnet fandt i øvrigt ikke, at det forhold, at byrådsmedlemmet udtrådte af grundejerforeningens bestyrelse i foråret 2019, kunne føre til et andet resultat. For så vidt angik påvirkningen af bilag IV-arter bemærkede nævnet afslutningsvis, at kommunen vurderedes at havde haft tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at lokalplanen ikke ville medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for arterne. Nævnet lagde navnlig vægt på, at det var lokalplanens hensigt at bevare områdets karakter som naturområde, og at der ikke skete en væsentlig fysisk påvirkning af spredningskorridoren og søen i planområdet. Planklagenævnet ophævede på denne baggrund lokalplanen.