MRF 2021.80
Planklagenævnets afgørelse af 7. april 2021 (j.nr. 20/03510)
Ikke medhold i klage over lovliggørelsespåbud om lokalplanstridig anvendelse af lokale, da meddelt byggetilladelse til ombygning af eksisterende legeland ikke gav brugeren en berettiget forventning om tilladelse til afholdelse af større arrangementer med spisende gæster.
Sagen omhandlede en ejendom, hvortil der var givet byggetilladelse til indretning af legeland i en tidligere produktionshal. Der var ikke givet tilladelse til etablering af køkken eller indretning af lokaler til arrangementer med spisende gæster uden tilknytning til legelandet. Ejendommens ejer havde i 2010 ansøgt om tilladelse til indretning af selskabslokaler og eventformål i bygningen, hvilket førte til, at Herlev Kommune i 2011 nedlagde et § 14-forbud og efterfølgende i 2012 vedtog lokalplan nr. 91. Lokalplanens § 3.1 udlagde området til centerformål, herunder liberale erhverv, kontor, kulturformål, service, håndværk, restaurant, hotel, mødested, foreningslokaler, institution og undervisning. Derudover var det i lokalplanens § 3.2 bestemt, at restaurations- og cafeformål kun måtte indrettes med et maksimalt areal på 250 m2. Kommunen gav i juni 2017 byggetilladelse til indvendige ombygninger i det eksisterende legeland, herunder etablering af ny toiletkerne, køkken, afgrænsning af butik og fire ”fødselsdagsrum”. Efterfølgende var ejendommens bruger i løbende dialog med kommunen om den påtænkte anvendelse til afholdelse af arrangementer, der resulterede i, at legelandet alene kunne fortsætte som hidtil. Efter en besigtigelse på ejendommen i september 2019 konstaterede kommunen, at der i et lokale på 975 m2 indrettet til selskabslokaler blev drevet restaurationsvirksomhed og afholdt større arrangementer med spisende gæster. Kommunen påbød herefter i december 2019 lovliggørelse efter planlovens § 51. Afgørelsen blev påklaget af brugeren af ejendommen, der bl.a. anførte, at anvendelsen af ejendommen til arrangementslokale ikke var strid med lokalplanen, og at brugeren som følge af byggetilladelsen og den løbende dialog med kommunen, havde haft en berettiget forventning om, at kommunen havde givet tilladelse til den pågældende indretning og anvendelse. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at ejendommen blev anvendt til større arrangementer med spisende gæster såsom bryllupper, fødselsdage og lignende. Nævnet fandt, at en sådan anvendelse måtte anses for anvendelse til restaurations- og caféformål, som overskred grænsen på 250 m2, og ikke var tilladt efter lokalplanens anvendelsesbestemmelser. Forholdet var derfor ikke umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Nævnet fandt ikke, at kommunen ved byggetilladelsen fra juni 2017 havde givet en berettiget forventning om, at indretningen og anvendelse af lokalet til arrangementer var i overensstemmelse med lokalplanen, da det ikke fremgik af ansøgningen, at brugeren ønskede at ændre anvendelsen til arrangementslokale uden tilknytning til legelandet. Nævnet fandt endvidere, at den efterfølgende dialog med kommunen hverken gav en berettiget forventning om tilladelse til den pågældende anvendelse eller havde karakter af et bindende forhåndstilsagn. Nævnet lagde herved vægt på, at det måtte stå brugeren klart, at kommunen meddelte, at legelandet kunne fortsætte som hidtil ud fra en forudsætning om, at der var tale om lovligt eksisterende aktiviteter. Nævnet bemærkede, at kommunen, uanset om der havde været tale om berettigede forventninger, ikke var afskåret fra at håndhæve anvendelsen i strid med lokalplanbestemmelserne, da disse udgjorde planens principper. Det ville således ikke være muligt at dispensere fra bestemmelserne, jf. planlovens § 19, stk. 1. Planklagenævnet kunne på denne baggrund ikke give medhold i klagen.