MRF 2021.259
Planklagenævnets afgørelse af 27. september 2021, j.nr. 20/14236
Landzonetilladelse til skovrejsningsprojekt ophævet som ufornøden, da etableringen af skov var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 5, og dermed ikke krævede landzonetilladelse.
Samsø Kommune meddelte i oktober 2020 landzonetilladelse til skovrejsning på to matrikler tilhørende en ca. 34,2 ha stor landbrugsejendom beliggende i landzone. Ejendommen lå mellem et sommerhusområde mod øst og et bolig-, erhvervs- og sommerhusområde mod vest. Mod nord lå ejendommen ud mod kysten og mod syd ud mod det åbne land. De omhandlede matrikler var beliggende i et område, der var udpeget som skovrejsningsområde i kommuneplan 2017 for Samsø Kommune. Den ene matrikel lå delvist inden for et område med potentielle naturbeskyttelsesinteresser, og der løb en potentiel økologisk forbindelse igennem arealet. Det fremgik af ansøgningen, at der var ansøgt om privat skovrejsning på et samlet areal på ca. 7,47 ha, der hidtil havde været dyrket som landbrugsjord, med henblik på at fremme natur og det vilde dyreliv i området. Kommunen havde vurderet, at der var tale om en ændret anvendelse fra landbrugsjord til skov, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse, men at der ikke var beskyttelsesinteresser til hinder for projektet. Afgørelsen blev påklaget af to naboer, der bl.a. anførte, at projektet ville medføre en ændring af landskabet og udsigten. Planklagenævnet (formanden) fandt, at der med etableringen af skov var tale om, at et areal blev taget i brug til skovbrug. Det ansøgte var derfor omfattet af undtagelsesbestemmelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 5, og krævede dermed ikke landzonetilladelse. Nævnet fandt derfor, at kommunens afgørelse om landzonetilladelse skulle ophæves som ufornøden.