MRF 2021.44
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2021, j.nr. 20/10326
Ophævet og hjemvist afslag på miljøtilladelse til ændring af kvægbrug, da kommunens vurdering af opfyldelse af BAT-kravet var sket på et forkert grundlag.
Herning Kommune meddelte i august 2007 tilladelse efter husdyrbruglovens § 11 til en udvidelse af et kvægbrug på en ejendom, der omfattede etablering af en ny kostald med et forsuringsanlæg af typen ”Infarm kvægmodel”, en ny gyllebeholder og en ensilagesilo. Kommune meddelte i august 2010 godkendelse efter husdyrbruglovens § 12 til en yderligere udvidelse af kvægbruget i eksisterende stalde, hvor gylleforsuring videreførtes i en del af kostalden. Den 19. februar 2020 blev der ansøgt om, at vilkår om gylleforsuring i husdyrbrugets godkendelse fra 2010 erstattedes med vilkår om fast overdækning af husdyrbrugets to eksisterende gyllebeholdere, hvormed husdyrbruget kunne afsætte den producerede gylle til biogasanlæg. Herning Kommune meddelte den 18. august 2020 afslag på ansøgningen om miljøtilladelse i henhold til husdyrbruglovens § 16 b til ændring af kvægbruget på ejendommen med henvisning til, at husdyrbruget med den ansøgte ændring ikke ville kunne overholde det beregnede maksimale ammoniakemissionskrav (BAT-kravet) efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 25. Afgørelsen blev påklaget af ansøger, der bl.a. anførte, at kommunens vurdering af, at husdyrbruget med den ansøgte ændring ikke levede op til gældende BAT-krav, og var sket på et forkert grundlag, da den eksisterede stald burde angives som en ny stald i beregningerne. Klager gjorde endvidere gældende, at gylleforsuring i de tidligere miljøgodkendelser fra 2007 og 2010 var anvendt som virkemiddel til at overholde det generelle ammoniakreduktionskrav, og at BAT var overimplementeret på ejendommen, idet ammoniakreduktionseffekten af miljøteknologien gylleforsuring ikke kunne justeres, efter hvilket krav der bliver stillet. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvist, at nævnet alene fandt anledning til at behandle spørgsmålet om fastlæggelsen af den maksimale ammoniakemission (BAT-kravet). Nævnet lagde herefter til grund, at det ansøgte krævede tilladelse efter husdyrbruglovens § 16 b, stk. 1, idet produktionsarealet var på mere end 100 m2, jf. § 10, stk. 2 i lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug m.v., og at de nærmere regler om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (2020/2256). Nævnet bemærkede, at kommunen efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 1, jf. stk. 2, ikke kan tillade etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug efter husdyrbruglovens § 16 b, hvis husdyrbruget med det ansøgte kan indebære væsentlig virkning på miljøet, som ikke kan imødegås med vilkår. Virkningen anses i alle tilfælde for væsentlig, hvis beskyttelsesniveauet for bl.a. ammoniak, jf. §§ 25-30 og bilag 3, pkt. A, ikke kan overholdes. Ved ansøgninger om godkendelse eller tilladelse skal kravet til den maksimale emission af ammoniak pr. år fra et staldafsnit genberegnes af kommunen. Nævnet lagde til grund, at kommunen i forbindelse med vurderingen af det ansøgte projekt havde foretaget en genberegning af kravet til den maksimale ammoniakemission pr. år fra husdyrbrugets stalde på grundlag af de vilkår om virkemidler og miljøteknologi, der var fastsat i husdyrbrugets miljøgodkendelse fra 2010. Nævnet lagde endvidere til grund, at det forsuringsanlæg, der var implementeret på husdyrbruget, var af typen ”Infarm kvægmodel”, hvilket blev taget af Miljøstyrelsens teknologiliste den 27. august 2015. Nævnet fandt, at effekten af miljøteknologien ikke kunne inddrages i genberegningen af BAT-kravet. Nævnet henviste til, at når vilkår i en gældende godkendelse omfatter miljøteknologi, som ved beregningen i forbindelse med den aktuelle afgørelse ikke er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste eller på anden måde er anerkendt, beregnes den samlede relative effekt af de øvrige virkemidler og miljøteknologier, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. A, nr. 2.1.2. Nævnet fandt, at der skulle være foretaget en genberegning uden inddragelse af den ammoniakreducerende effekt af gylleforsuringsanlægget, hvorfor kommunens vurdering af, hvorvidt BAT-kravet var overholdt, var foretaget på et forkert grundlag. Nævnet ophævede herefter kommunens afgørelse om afslag på miljøtilladelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.