MRF 2021.109
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 24. februar 2021 (j.nr. 18/05099 og 18/05100)
Ophævet og hjemvist miljøgodkendelse af husdyrbrug, da kommunens vurdering af, om husdyrbruget kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne, var mangelfuld.
Holstebro Kommune meddelte den 24. april 2018 miljøgodkendelse til etablering af en produktion på ca. 150.000 økologiske ænder og 1.000 gæs, svarende til i alt 186,69 dyreenheder, med hjemmel i husdyrbruglovens § 11. For at imødegå eventuelle støjgener var der i afgørelsen bl.a. fastsat vilkår om, at de vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens støjvejledning fra 1984 skulle overholdes ved brug af skræmmemidler. Der var i forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelsen ikke foretaget støjberegninger, hvorfor det faktuelle støjniveau var ukendt. Kommunen havde derfor ikke kunne sammenholde støjen fra husdyrbruget med Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Afgørelsen blev påklaget af to omboende, der bl.a. anførte, at det godkendte projekt ville give anledning til betydelige støjgener for de omkringboende, og at den daværende produktion på ejendommen allerede gav anledning til væsentlige støjgener, hvorfor vilkårene om støj ønskedes præciseret. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt alene anledning til at behandle forholdet omkring støjgener fra husdyrbrugets drift. Nævnet fandt, at det ansøgte var omfattet af den tidligere gældende § 11 i husdyrbrugloven og derfor krævede godkendelse efter husdyrbruglovens § 11, stk. 2. Ifølge husdyrbruglovens § 19 skulle kommunen ved vurdering af ansøgningen sikre, at husdyrbruget kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som var uforenelig med hensynet til omgivelserne. Nævnet var enig med kommunen i, at de vejledende grænseværdier i støjvejledningen burde være udgangspunktet for, hvilke grænseværdier der var miljømæssigt forsvarlige for et husdyrbrugs støjbelastning af omgivelserne, og nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens klassificering af området. Efter sagens oplysninger måtte det imidlertid lægges til grund, at de omkringboende oplevede væsentlige støjgener fra husdyrbruget, herunder særligt fra de anvendte skræmmemidler. Kommunen kunne derfor ikke i et sådant tilfælde uden yderligere undersøgelser lægge til grund, at fastsættelsen af støjvilkår i overensstemmelse med støjvejledningen ville være tilstrækkeligt til at sikre, at husdyrbruget med de fastsatte vilkår kunne indrettes og drives, så kravene i husdyrbruglovens § 19 var opfyldt. Nævnet bemærkede endvidere, at kommunen i sin vurdering af den konkrete støjpåvirkning fra husdyrbruget havde henvist til en støjberegning, der var blevet udført i 2017 i forbindelse med en konkret klagesag, og som alene omfattede den på husdyrbruget anvendte gaskanon. Nævnet fandt derfor, at kommunens vurdering af, om det ansøgte husdyrbrug kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som var uforenelig med hensynet til omgivelserne, var mangelfuld. Den meddelte miljøgodkendelse var dermed behæftet med en væsentlig retlig mangel, som medførte ugyldighed. Nævnet ophævede derfor kommunens afgørelse med virkning fra 6 måneder fra nævnets afgørelse, og hjemviste sagen til fornyet behandling med en bemærkning om, at kommunen i forbindelse med fornyet behandling af sagen skulle kortlægge og vurdere husdyrbrugets støjforhold på ny og i den forbindelse inddrage alle væsentlige støjkilder, herunder fyrværkeristøj og alle øvrige skræmmemidler med lydafgivelse.