MRF 2021.110
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. februar 2021 (j.nr. 19/06634)
Miljøgodkendelse til årlig forbrænding af op til 16.000 tons metalimprægneret træ stadfæstet med den ændring, at der kun kunne ske indfyring i den ene af anlæggets ovne, da betydningen af manglende støttebrændere ikke var tilstrækkeligt belyst.
Miljøstyrelsen meddelte den 12. juli 2019 miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 til forbrænding af metalbelastet træ på nærmere bestemte vilkår. Forbrændingsanlægget bestod af ovnlinje 2 med en kapacitet på 9 tons pr. time, der i henhold til en reviderede miljøgodkendelse fra 2004 kunne være i drift uden støttebrænder, og af ovnlinje 5 med en kapacitet på 10 tons affald pr. time, svarende til 80.000 tons pr. år, der i henhold til en miljøgodkendelse fra oktober 2004 skulle være i drift med støttebrændere. Det fremgik af virksomhedens ansøgning, at der var ansøgt om forbrænding i ovnlinje 5. Det fulgte af miljøgodkendelsens vilkår B1, at der måtte forbrændes både farligt og ikke-farligt metalbelastet træaffald, hvilket efter vilkår B2 måtte udgøre 16.000 tons om året. Hertil var det i vilkår B6 bestemt, at forbrænding af metalbelastet træaffald måtte udgøre 0-10 % af den totale indfyrede mængde affald pr. døgn. Endvidere var der i vilkår C1 fastsat krav om indledende præstationskontrol med måling af emission af tungmetaller og dioxiner ved indfyring af 10 % af den nye affaldsfraktion. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, at det ansøgte ville belaste omgivelserne med tungmetaller, dioxin og PCB, og at de fastsatte kontrolvilkår var utilstrækkelige. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede indledningsvis, at metalimprægneret træ ikke indeholder PCB, og at der ikke dannes PCB under forbrændingsprocessen. Et enigt nævn fandt ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen af, at indfyring af de nye affaldsfraktioner ikke ville medføre væsentligt forhøjede emissioner af tungmetaller eller dioxin. Nævnet henviste til Miljøstyrelsen miljøprojekt nr. 1936/2017, hvor et fuldskalaforsøg havde vist, at forbrændingen af metalimprægneret træ ikke medførte væsentlig forøgelse af tungmetaller i de målte emissioner efter røggasrensning ved medforbrænding af 10 % metalimprægneret træ. Nævnet bemærkede hertil, at danske forbrændingsanlæg i dag har dioxinrensning med en yderst høj effektivitet. Nævnet fandt, at miljøgodkendelsens vilkår var egnede til at sikre, at virksomheden kunne drives i overensstemmelse med de forudsætninger om indholdsstoffer og indfyret mængde, der var gældende ved fuldskalaforsøget. Nævnet fandt endvidere, at vilkårene var egnede til at sikre, at omgivelserne ikke forurenes med tungmetaller via slaggen, uanset at forbrænding ville betyde, at metalindholdet i slaggen vil øges, idet slaggen fortsat kunne klassificeres som kategori 3 i henhold til restproduktbekendtgørelsen. Nævnet lagde herved vægt på, at ovnlinje 5 var indrettet i overensstemmelse med affaldsforbrændingsbekendtgørelsens krav i forhold til temperatur, opholdstid og støttebrændere, og at der var fastsat vilkår om modtagekontrol, affaldets indhold af tungmetaller og om hvor meget træ, der måtte indfyres. Nævnet kunne imidlertid konstatere, at ovnlinje 2 ikke havde støttebrænder i overensstemmelse med affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, og at Miljøstyrelsen hverken havde forholdt sig til, at der kun var søgt om indfyring på ovnlinje 5, eller til betydningen af manglende støttebrænder for afbrænding af den konkrete affaldsfraktion. Da støttebrænder kan have væsentlig betydning for opretholdelsen den i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen krævede temperatur og opholdstid, fandt nævnet, at der ikke kunne meddeles godkendelse til forbrænding af metalimprægneret træ på ovnlinje 2. Nævnet fandt derfor, at det i vilkår B1 skulle indføres, at affaldet måtte indfyres på ovnlinje 5. Idet ovnlinje 5 havde en kapacitet på 80.000 tons årligt, og metalimprægneret træ i henhold til vilkår B6 måtte udgøre op til 10 % af den totale indfyrede mængde affald pr. døgn, ændrede nævnet ligeledes vilkår B2 i overensstemmelse hermed, således at metalbelastet træaffald måtte udgøre 8.000 tons om året. Hvad angik kontrolvilkårene, fandt nævnet, at to årlige præstationskontroller var passende til sikring af, at forbrændingen kunne køre hensigtsmæssigt, og at røggasrensningen var effektiv, hvorfor der ikke var grundlag for at kræve hyppigere kontrol. Nævnet lagde herved vægt på, vilkår C1 sikrede en repræsentativ præstationskontrol og kunne eftervise, at røggasrensningen var tilstrækkelig effektiv til at sikre overholdelse af emissionsgrænseværdier selv ved maksimal indfyring af de nye affaldsfraktioner. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede på denne baggrund afgørelsen med de anførte ændringer.