MRF 2021.251
Planklagenævnets afgørelse af 30. august 2021, j.nr. 20/04530
Ophævet landzonetilladelse efter planlovens § 36, stk. 2, til en gyllebeholder på 4.000 m3, da gyllebeholderen ikke var erhvervsmæssig nødvendig for driften af landbrugsejendom med planteavl bl.a. henset til ejendommens størrelse på 54,9 ha, at ejendommen var ubebygget, og at ejendommen kørte efter undtagelsesbestemmelsen for kvælstoftildeling.
Aabenraa Kommune meddelte i februar 2020 landzonetilladelse til, at E kunne etablere en gyllebeholder på 4.000 m3 på en matrikel, der indgik i en 54,9 ha stor landbrugsejendom med planteavl uden bebyggelse, hvor E havde to andre landbrugsejendomme med kvægavl og bebyggelse på 92,9 ha henholdsvis 53,9 ha. Afgørelsen blev meddelt med henvisning til planlovens § 36, stk. 2. Gyllebeholderen skulle betjene landbrugsejendommen, der blev drevet med planteavl, og der fandtes ingen bebyggelse på matriklen. Gyllebeholderen skulle have en diameter på ca. 17,8 meter med 2,5 meter høje betonsider over terræn. Endvidere skulle beholderen opføres med en grå teltdug med 20 graders hældning og en maksimal højde i top på ca. 9 meter over terræn. Afgørelsen blev påklaget af en nabo, der bl.a. anførte, at tilladelsen var givet på fejlagtigt grundlag, at gyllebeholderen ville medføre betydelig trafik, da omkringliggende marker ikke var tilstrækkelige til at aftage mængden af gylle, og at gyllebeholderen vil have en negativ påvirkning af omgivelserne. Planklagenævnet (formanden) fandt, at en gyllebeholder med et rumfang på 4.000 m3 ikke kunne betragtes som erhvervsmæssig nødvendig for driften af landbrugsejendommen. Nævnet lagde herved vægt på, at N-koncentrationen i gyllen, som skulle opbevares i gyllebeholderen, var på 3,9 kg N/T, at ejendommen havde en størrelse på 54,9 ha, og at ejendommen kørte efter undtagelsesbestemmelsen for kvælstoftildeling, hvor der højest måtte tildeles 230 kg N pr. ha pr. planperiode. Nævnet lagde endvidere vægt på, at gyllebeholderen skulle overdækkes med en teltdug, hvorfor der ikke skulle ske reduktion i relation til regnvand. Nævnet fandt på denne baggrund, at gyllebeholderen ikke var omfattet af planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Gyllebeholderen krævede derfor landzonetilladelse i medfør af planlovens § 35, stk. 1, og var ikke omfattet af reglen i planlovens § 36, stk. 2. Planklagenævnet ophævede herefter afgørelsen.
Kommentar: Afgørelsen er i overensstemmelse med dommen i U 2016.726 H, hvor Højesteret fastslog, at betingelsen ”erhvervsmæssigt nødvendigt” i planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, skal forstås som den matrikulerede ejendom, hvor bebyggelse opføres. Afgørelsen illustrerer dermed, at den lempede regel i planlovens § 36, stk. 2, sjældent kan anvendes for gylletanke på bygningsløse ejendomme, hvor der i stedet må ske en vurdering efter planlovens § 35, stk. 1. Se tillige PKNO nr. 12 om erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger på landbrugsejendomme samt MRF 2021.257 Pkn, hvor nævnet ligeledes ophævede og hjemviste tilladelse til gyllebeholder, der skulle aftage husdyrgødning fra flere landbrugsbedrifter.