MRF 2021.94
Vestre Landsrets dom af 10. marts 2021, sag BS-3242/2017-VLR (11. afd.)
(Cecilie Maarbjerg Qvist, Elisabeth Mejnertz og Cecilie Kabel Revsbech)
Naboer (syv) (adv. Christian T. Markussen for alle) mod Sevel Slagteri A/S (adv. Caroline L. Ganzhorn)
Afvist naboretligt ansvar for gener som støj og lugt fra slagteri, da generne ikke oversteg de i miljøgodkendelsen fastsatte grænseværdier for disse gener, og der herefter ikke var ført bevis for, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at den naboretlige tålegrænse var overskredet. Slagteriet blev dog ved byretten pålagt at bringe natlige nabogener fra lastparkering uden for slagteriet til ophør, da disse gener ikke var omfattet af miljøgodkendelsen.
Sagen angik naboretligt ansvar for et slagteri angående ulemper for naboer i form af støj, lugt, lys og lastbilparkering aften og nat uden for slagteriet. Slagteriet var blevet etableret i 1976 og blevet udvidet flere gange, så slagteriet i forhold til miljøgodkendelsesbekendtgørelsen var en I-mærket listevirksomhed med Miljøstyrelsen som kompetent myndighed og omfattet af IE-direktivets regler om forureningsbegrænsning. Naboer til slagteriet havde gennem flere år påtalt ulemper, og i april 2016 anlagde naboerne retssag mod slagteriet med påstand om, at forureningsulemperne skulle nedbringes og krav om erstatning for tab som følge af ulemperne, idet N henviste til, at den naboretlige tålegrænse var overskredet. Slagteriet påstod principalt sagen afvist, da domstolene må anses for afskåret fra at prøve forhold i en civilretlig sag, der allerede er offentligretligt reguleret i en miljøgodkendelse. Subsidiært nedlagde slagteriet påstand om frifindelse med henvisning til, at den naboretlige tålegrænse ikke var overskredet. Mens sagen verserede for byretten meddelte Miljøstyrelsen i januar 2017 en ny miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, hvor der bl.a. var fastsat nærmere vilkår for støj, lugt og affaldshåndtering. Miljøgodkendelsen blev påklaget af naboer, men klagen er ikke omtalt i byrettens dom fra oktober 2017, hvor byretten lagde til grund, at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at der vil være tilfælde, hvor en virksomhed på naboretligt grundlag kunne pålægges forpligtelser, der ikke følger offentligretligt af miljøgodkendelse og lokalplan, hvorfor slagteriets afvisningspåstand ikke blev taget til følge. I forhold til realiteten lagde byretten til grund, at det ikke var bevist, at miljøgodkendelsen var overtrådt, og at der ikke efter sagens oplysning var grundlag for at kræve, at slagteriet skulle leve op til andre og strammere grænseværdier mht. lugt og støj, end hvad der fulgte af de offentligretlige krav. I forhold til lastbilparkering aften og nat uden for slagteriet fandt byretten derimod, at den naboretlige tålegrænse var overskredet, hvorefter slagteriet blev tilpligtet ”at foretage foranstaltninger, der hindrer henkastning af affald og aflæggelse af fækalier på Stubbegårdsvej 1 og 3”, mens Slagteriet blev frifundet for erstatningspåstanden. Dommen blev anket af naboerne til landsretten. Mens sagen verserede for landsretten, blev naboernes klagesag for Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort. Naboerne havde i klagen over Miljøstyrelsens miljøgodkendelse gjort gældende, at slagteriet medførte uacceptable støj- og lugtgener, at Miljøstyrelsen i miljøgodkendelsen havde lagt en forkert støjklassificering af området til grund, og at driftstiderne skulle reduceres. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede den 2. november 2018 miljøgodkendelsen med den begrundelse, at Miljøstyrelsen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af muligheden for at overholde støjkravene (j.nr. 18/05489). Miljøstyrelsen meddelte herefter en ny miljøgodkendelse den 23. april 2019, hvilket blev påklaget af naboer, som bl.a. fandt miljøgodkendelsens vilkår om begrænsning af støj, støv og lugt utilstrækkelige. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede i afgørelse af 19. august 2020 miljøgodkendelsen med ændrede vilkår for afkasthøjde og luftmængder fra stalde, slagteri og fyringsanlæg (j.nr. 19/05098). For landsretten gentog naboerne påstandene for byretten med enkelte ændringer, mens slagteriet påstod stadfæstelse, og der blev udmeldt syn og skøn. Landsretten lagde til grund, at slagteriet blev drevet i overensstemmelse med de vilkår, som var fastsat i miljøgodkendelsen af 23. april 2019, at der i miljøgodkendelsen var taget stilling til de gener, som naboerne gjorde gældende i retssagen, og at der var et ”snævert område for naboretten på områder, hvor der – som i denne sag – er en omfattende og detaljeret offentligretlig regulering for virksomheder, der er etableret og drives i henhold til tilladelser fra offentlige myndigheder”. Efter bevisførelsen fandt landsretten ikke grundlag for at ændre områdets støjklassificering eller for, at der i dette tilfælde på grundlag af naboretlige regler skulle gælde andre grænseværdier for støj- og lugtgener end dem, der fremgår af de vejledende normer, som er anvendt i miljøgodkendelsen. Uanset naboernes forklaring om gener, fandt landsretten det herefter ikke godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at den naboretlige tålegrænse er overskredet, hvorefter landsretten stadfæstede byrettens dom.
Kommentar: Sagsforløbet illustrerer på sin egen måde det komplicerede samspil mellem den offentligretlige miljøregulering og den privatretlige naboret. Da byretten afsagde dom, var byretten tilsyneladende ikke opmærksom på, at miljøgodkendelsen var påklaget, og at Miljø- og Fødevareklagenævnet i klagesagen endnu ikke havde taget stilling til de samme nabogener, som naboerne gjorde gældende i den naboretlige sag over for slagteriet. Klagesagen førte til, at Miljøstyrelsens miljøgodkendelse blev ophævet og herefter ændret af først Miljøstyrelsen og siden af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Den offentligretlige regulering af lugt- og støjgener fra slagteriet var således afklaret, da landsretten afsagde sin dom, der må anses for helt på linje med Højesterets dom i UfR 2009.2680 H og hertil Søren H. Mørup: Juristen 2009, s. 254 samt Pagh: Fast ejendom – regulering og køb (3. udg.) 2017, s. 240 ff.