MRF 2021.288/3
Vestre Landsrets dom af 22. oktober 2021, 4. afd., sag BS-10414/2021-VLR
(Annette Dellgren, Erik P. Bentzen og Nikolaj Wessel Tromborg (kst.))
B og C (adv. Lars Fredslund for begge) mod A ApS (adv. Rasmus Nørgaard Bek)
Ikke ekstinktion af utinglyst vejret, da købernes advokat burde have undersøgt vejretten nærmere, og da det var ubestridt, at der skulle ske identifikation mellem køberne og deres advokat. Servituthaveren havde krav på tinglysning af vejretten.
I 2016 købte A ApS matr.nr. 1 på betingelse af, at A ApS fik en vejret over matr.nr. 2 tilhørende sælgeren, som ville give bedre adgangsforhold til matr.nr. 1. Vejretten blev ikke tinglyst, men den private fællesvej blev registreret i matriklen. I april 2018 erhvervede B og C matr.nr. 2. Ved denne handel fremgik det af salgsopstillingen, at der var udlagt 896 m2 vej på matr.nr. 2, og B og C’s advokat modtog inden købsaftalens indgåelse en ejendomsdatarapport for ejendommen indeholdende et kort, hvor vejretten var indtegnet med stiplet linje uden farvemarkeringer. Af kortet signaturforklaring fremgik, at status for veje og stier uden farvemarkering ikke var oplyst, og at der kunne tages kontakt til kommunen med henblik på at få oplysning om disse. Efter overtagelsen afspærrede B og C vejen, hvorefter A ApS udtog stævning med påstand om, at B og C skulle anerkende, at den til enhver tid værende ejer af matr.nr. 1 havde adgangsret og vejret over matr.nr. 2, og at B og C skulle lade vejretten tinglyse med den til enhver tid værende ejer af matr.nr. 1 som påtaleberettiget. B og C påstod frifindelse og gjorde navnlig gældende, at de havde ekstingveret den utinglyste vejret, jf. tinglysningslovens § 1, stk. 2. Byretten afviste, at B og C havde ekstingveret vejretten og gav derfor A ApS medhold i de nedlagte påstande. B og C ankede til landsretten, der bemærkede, at det var ubestridt, at aftalen mellem A ApS og den tidligere ejer af matr.nr. 2 gav A ApS ret til at optage en privat fællesvej på matrikelkortet, og at der ved vurderingen af, om B og C havde fortrængt vejretten skulle ske identifikation med B og C’s advokat. Landsretten konstaterede, at det fremgik af tingbogen og salgsopstillingen, at der var tinglyst 896 m2 vej på ejendommen, og at B og C’s advokat forud for købet havde modtaget ejendomsdatarapporten for matr.nr. 2. På den baggrund fandt landsretten, at advokaten havde haft en sådan anledning til at undersøge denne vejret, at B og C ikke ved tinglysning af skødet på matr.nr. 2 havde været i god tro, jf. tinglysningslovens § 5. Landsretten tiltrådte derfor, at B og C ikke havde fortrængt vejretten. Da A ApS havde en vejret over matr.nr. 2, havde A ApS krav på, at denne ret blev tinglyst på ejendommen. Det ikke kunne føre til et andet resultat, at det ikke fremgik af aftalen mellem A ApS og den tidligere ejer af matr.nr. 2, at vejretten gjaldt i forhold til fremtidige ejere af ejendommen, og at det ikke fremgik, at vejretten kunne tinglyses. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.