MRF 2021.81
Planklagenævnets afgørelse af 7. april 2021 (j.nr. 20/06717)
Afgørelse om, at etablering af legeplads var i overensstemmelse med lokalplan, ophævet og hjemvist, da legepladsens placering var i strid med lokalplanens kortbilag, der havde bindende virkning, hvorfor etablering af legepladsen krævede dispensation efter planlovens § 19.
Randers Kommune traf den 22. februar 2019 afgørelse om, at etablering af en legeplads var i overensstemmelse med lokalplan nr. 355, og gav samtidig byggetilladelse til det ansøgte. Lokalplanens § 4, stk. 1, udlagde arealet til nye veje og stier og henviste til tegningerne heraf i kortbilaget. På kortbilaget var der med en stiplet linje indtegnet en sti, som gik i en lige linje. Endvidere var det i lokalplanens § 4, stk. 1, bestemt, at stierne skulle anlægges som natursti med et grusbefæstet areal på 2,5 m. Afgørelsen om etablering af legepladsen blev påklaget af en række beboere i området, der bl.a. anførte, at bredden på stien var i strid med lokalplanen, og at kommunen ikke havde foretaget nabohøring efter ændringer i ansøgningsmaterialet. Kommunen oplyste i forbindelse med klagesagen, at legepladsen skulle placeres midt i stiens forløb således, at stien skulle deles i to omkring legepladsen. Planklagenævnet (formanden) lagde grund, at kortbilaget havde bindende virkning, da der i lokalplanens § 4, stk. 1, var henvist hertil. Da legepladsen var placeret midt i stiens forløb således, at stien ikke fik det forløb, som var fastlagt på kortbilaget, fandt nævnet, at legepladsen ikke var i overensstemmende med lokalplanen og derfor krævede dispensation, jf. planlovens § 19. Nævnet fandt på denne baggrund ikke anledning til at tage stilling til det øvrige klagepunkt om nabohøring, da kommunen ved en eventuel dispensation fra lokalplanen skulle iagttage reglerne herom i planlovens § 20. Planklagenævnet ophævede herefter afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.