MRF 2021.113
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. marts 2021 (j.nr. 18/05049)
Miljø- og Fødevareklagenævnet havde ikke kompetence til at behandle klage over uklarhed i miljøgodkendelse om håndtering af radioaktivt NORM-affald, da radioaktiv stråling og radioaktivt affald ikke er omfattet af miljøbeskyttelseslovens forureningsbegreb.
Frederikshavn Kommune meddelte den 9. marts 2018 miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 til ophugning af skibe, platforme og olierigge samt udledning af overfladevand til recipienten. Det fremgik af tilladelsen, at virksomheden forventede, at anlægget ville ophugge ca. 15 skibe på årsbasis svarende til ca. 150.000 tons, og at der desuden vil ske ophugning af 4-5 platforme svarende til 50.000 tons om året. Det fremgik endvidere, at der ved ophugning af platforme og olierigge kunne forekomme NORM, og det var i tilladelsen beskrevet, hvordan håndteringen heraf skulle foregå, herunder at NORM under undtagelsesværdierne skulle opsamles i tønder og mærkes med strålingsniveau, mængder, dato og oprindelse. Dertil var der stillet vilkår om, at virksomheden skulle overholde Sundhedsstyrelsens regler. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, at der i miljøgodkendelse var uafklarede forhold i relation til håndtering af NORM, og at Sundhedsstyrelsen var myndighed for, hvor NORM-affald kunne behandles og lagres, hvorfor det forventedes, at Sundhedsstyrelsen ville melde ud, hvad der skulle ske med NORM uden for undtagelseskriterierne. Det blev under sagens behandling oplyst, at Sundhedsstyrelsen i juli 2020 havde meddelt tilladelse til virksomheden til håndtering og kortopbevaring af NORM. Det oplystes endvidere af kommenen, at denne ikke havde hjemmel til at stille vilkår vedrørende håndtering af NORM i miljøgodkendelsen, og at der i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens miljøgodkendelse havde været dialog med Sundhedsstyrelsen om disse forhold. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at miljøbeskyttelseslovens forureningsbegreb ikke omfatter stråling, lys, elektromagnetiske felter og lignende, jf. miljøbeskyttelseslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, modsætningsvis. Da klagen vedrørte miljøgodkendelsens håndtering af NORM, vedrørte klagen ikke forhold, som reguleres af miljøbeskyttelsesloven. Nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle klagen, der derfor blev afvist.
Kommentar: Afgørelsen viser en næppe overvejet konsekvens af miljøbeskyttelseslovens forureningsbegreb, der går tilbage til den første miljøbeskyttelseslov fra 1974, hvor radioaktivt materiale blev holdt uden for. Dette betyder, som nævnet korrekt anfører, at miljøgodkendelsen ikke kan regulere håndtering af lavradioaktivt affald (NORM-affald), men det rejser imidlertid et andet problem, fordi miljøgodkendelsen samtidigt erstatter en VVM-tilladelse, og håndtering af NORM-affald er omfattet af miljøvurderingsloven og VVM-direktivet, som det i øvrigt fremgår af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i MRF 2021.38 Mfk, og hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har kompetence. Da der er tale om en EU-retlig forpligtelse, er Miljø- og Fødevareklagenævnet herefter forpligtet til af egen drift at sikre, at VVM-direktivets bestemmelser om miljøvurdering og tilladelse til behandling af NORM-affald er i overensstemmelse med direktivets regler. I den sammenhæng skal man i øvrigt være opmærksom på, at der i en del tilfælde forekommer lavradioaktivt affald (NORM-affald), som ofte er blandet sammen med andet affald, hvilket f.eks. også gælder for en del udtjente brandalarmer.