MRF 2021.352
Planklagenævnets afgørelse af 25. oktober 2021, j.nr. 21/05017, 21/06598, 21/04984, 21/06416, 21/04982, 21/06745, 21/04983, 21/06597, 21/05054 og 21/06392
Ophævet Guldborgsund Kommunes kommuneplantillæg og lokalplan for opstilling af 6 vindmøller på 150 meter og 47,5 ha solceller, bl.a. fordi habitatvurdering af vindmølleparkens påvirkning af fuglebeskyttelsesområde 300 meter fra energiparken fandtes mangelfuld i forhold til påvirkning af havørn og rørhøg, idet vurdering baseret på modelberegning af kollisionsrisiko for alle fugle. Dissens.
Guldborgsund Kommune vedtog i december 2020 kommuneplantillæg og lokalplan nr. 197, Vennerslund Energipark, med tilhørende miljørapport. Planområdet var beliggende i landzone inden for kystnærhedszonen ca. 300 meter fra kysten og i et område, som i kommuneplanen var udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier, ligesom dele af planområdet var placeret inden for lavbundsareal, potentielle vådområder og kirkeindsigtsområde. Planerne muliggjorde opstilling af seks vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter og opstilling af i alt 47,5 ha solceller samt tilhørende adgangsveje og transformatorstation med bygninger og tekniske anlæg. Nærmeste Natura 2000-område omfattede bl.a. to fuglebeskyttelsesområder beliggende 300 meter henholdsvis 5 km fra planområdet. Plangrundlaget blev påklaget af tre naboer, en lokal forening og Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, der bl.a. anførte, at der hverken var foretaget en tilstrækkelig vurdering af påvirkningen af fugle og flagermus på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området eller af bilag IV-arter, at planerne ville have en væsentlig skadevirkning for trækfugle i området, og at miljøvurdering var mangelfuld, ligesom miljøvurderingslovens høringsregler ikke var overholdt. Planklagenævnets flertal (6 mod 5) fandt, at kommunen ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at planerne ikke kunne skade Natura 2000-områdets integritet i forhold til arterne havørn og rørhøg. Flertallet lagde vægt på, at rørhøg og havørn i forbindelse med undersøgelser var observeret henholdsvis 107 og 46 gange. Det fremgik af sagens oplysninger, at kommunen havde anvendt en modellering af kollisionsrisikoen, der viste, at 98 % af alle fugle uanset art, ville undvige vindmøllerne. Kommunen havde på denne baggrund vurderet, at en kollisionsrisiko på 2 % ikke ville påvirke bestandene af rørhøg og havørn. Flertallet fandt, at denne generelle modellering ikke kunne anvendes i det konkrete tilfælde, da rovfugle er mere udsatte for kollisioner med vindmøller end andre fuglearter, og da der var en betydeligt større kollisionsrisiko, når møllerækken stod på tværs af den dominerende flyveretning. Miljøvurderingen led derfor af en væsentlig retlig mangel, og planvedtagelsen var derfor ugyldig. Det samlede nævn fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der ikke ville ske skade på de øvrige fuglearter på udpegningsgrundlaget, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at planerne ikke ville skade Natura 2000-områdets integritet i forhold til arterne bredøret flagermus og damflagermus. Nævnet lagde herved vægt på, at der var foretaget to konkrete flagermusundersøgelser i overensstemmelse med forvaltningsplanen for flagermus, og at der i forbindelse med tilladelsen til det konkrete projekt ville ske driftsstop fra 15/7 til 15/10 på to af vindmøllerne, når vinden oversteg 5 m/sek. i roterhøjde. Nævnet bemærkede dog, at det i sagen var oplyst, at fire huse i planområdet skulle nedrives i forbindelse med realiseringen af planen, og at husene forinden skulle undersøges for flagermus, men at vindmølleopstilleren under klagesagens behandling havde oplyst, at det ikke længere var aktuelt at nedrive ejendomme og fælde træer i de dertilhørende haver. Nævnet lagde herefter til grund, at de fire huse i planområdet ikke ville blive nedrevet, og at dette ville blive sikret i forbindelse med tilladelsen til det konkrete projekt enten ved fastsættelse af vilkår herom i VVM-tilladelsen eller ved udformningen af projektet. Den manglende undersøgelse af husene var derfor ikke en mangel. Med samme begrundelse fandt flertallet, at kommunen havde haft et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at planerne ikke ville påvirke den økologiske funktionalitet for yngle- og rasteområder for flagermus som bilag IV-art. Mht. påvirkningen af trækfugle fandt det samlede nævn, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger samt foretaget tilstrækkelige vurderinger af trækfugle i området. For så vidt angik planlægningen for vindmøllerne i kystnærhedszonen fandt flertallet (10 mod 1), at kommunen havde godtgjort, at der var den fornødne særlige funktionelle begrundelse for kystnære lokalisering. For så vidt angik planlægningen for solcellerne i kystnærhedszonen fandt et flertal (9 mod 2), at kommunen ligeledes havde godtgjort, at der var den fornødne særlige planlægningsmæssige begrundelse for kystnær lokalisering af solcelleanlægget. Flertallet lagde herved vægt på, at der var tale om et område, som i forvejen var præget af større tekniske anlæg, herunder bl.a. en motorvej og højspændingsledninger, og at der allerede var infrastruktur i området, som gav mulighed for, at anlæggene kunne tilkobles det eksisterende el-net, hvorved yderligere ledningsarbejder ville blive minimeret. Derimod fandt nævnet, at der var uoverensstemmelse mellem kommuneplantillægget og kommuneplanretningslinjerne, som ikke var løst med tillægget. Da der ikke var tvivl om, at meningen med kommuneplantillægget var at sikre områdets anvendelse til vindmøller og solceller, fandt nævnet dog, at den manglende formulering som retningslinje, ikke konkret udgjorde en væsentlig retlig mangel, men da der var andre væsentlige retlige mangler, blev kommuneplantillægget og lokalplanen ophævet.
Kommentar: Afgørelsen giver anledning til tre kommentarer. For det første er det interessant, at det samlede Planklagenævnet forholdsvis grundigt forholder sig til en række af klagers indsigelser mod plangrundlaget, når det allerede af første del af afgørelsen fremgår, at plangrundlaget skal ophæves pga. den mangelfulde habitatvurdering mht. havørn og rørhøg, hvormed afgørelsen også i dette perspektiv har en bredere interesse. For det andet må noteres, at Planklagenævnets krav til habitatvurderingen følger principperne i Planklagenævnets begrundelse for at ophæve vindmøllepark på Thorup-sletten (MRF 2021.65 Pkn), hvilket understreger, at brug af generelle modelberegninger for projekters påvirkning af f.eks. fugle i almindelighed ofte ikke er tilstrækkelig til en habitatvurdering af Natura 2000-påvirkning. Men så må – for det tredje – anføres, at de to klagenævn synes at anlægge en anden linje i MRF 2021.346 Mfk og MRF 2021.367 Pkn om Miljøstyrelsens VVM-tilladelse henholdsvis Erhvervsstyrelsens kommuneplantillæg til to forsøgsvindmøller på 200 meter placeret ca. 100 meter fra et Natura 2000-område, hvor klagenævnene fandt, at fuglene kunne flyve mellem eller uden om møllerne.