MRF 2021.296
Østre Landsrets dom af 4. oktober 2021, 17. afd., sag BS-16142/2019-OLR
(Olaf Tingleff, Malou Kragh Halling og Anne Malling Hansen (kst.))
C (adv. Ulrik Nørregaard) mod A og B (adv. Anja Linde for begge)
17 meter højt fyrretræ placeret 1 meter fra skel, hvor 1/5 af kronen overskred skelgrænsen til naboejendom, og som medførte skyggegener i form af tab af ca. 400 solskinstimer på primær terrasse, oversteg ikke naboretlig tålegrænse, men nabo havde krav på beskæring af den del af kronen, der overskred skelgrænsen.
Sagen drejede sig om, hvorvidt nabogener ved et større fyrretræ tæt ved skel oversteg den naboretlige tålegrænse. Fyrretræet på 17 meter var placeret på C’s ejendom ca. 1 meter fra skel til naboejendom, som i 2015 blev erhvervet af A og B. C havde arvet ejendommen med fyrretræet omkring 2009, men havde ikke boet på ejendommen siden 2017 grundet en omfattende renovering af huset. Efter forgæves henvendelser til C anlagde A og B sag med påstand om, at C skulle fælde fyrretræet grundet naboretlige gener i form af omfattende skyggegener og nedfald af fyrrenåle, subsidiært at træet skulle beskæres. C påstod frifindelse og gjorde bl.a. gældende, at der på A og B’s ejendom var et større træ, som medvirkede til skyggegenerne. Under sagen blev der udmeldt syn og skøn, der konkluderede, at det 17 meter høje fyrretræ havde en krone på ca. 15 meter, hvoraf 1/5 rakte ind over A og B’s ejendom, og at skyggevirkningen fra træet bevirkede et samlet tab af solskinstimer på 400 timer fra begyndelsen af maj til og med august, hvilket svarede til mere end tre timer dagligt. På baggrund af skønserklæringen og oplysningerne om, at C ikke boede på ejendommen, og usikkerhed om, hvorvidt C agtede at bebo ejendommen, fandt byretten, at ulemperne fra fyrretræet oversteg den naboretlige tålegrænse, og at kun en fældning af træet kunne tilvejebringe acceptable forhold, da det ifølge skønserklæringen måtte anses for tvivlsomt, om en opstamning og udtynding af fyrretræet kunne bringe generne under den naboretlige tålegrænse. Byretten afviste, at det store løvtræ på A og B’s ejendom kunne føre til et andet resultat, da A og B havde oplyst, at dette træ ville blive fjernet, hvis A og B fik medhold. C ankede dommen til landsretten, hvor der blev gennemført supplerende syn og skøn. Landsretten lagde på baggrund af den supplerende skønserklæring og bevisførelsen til grund, at, at A og B’s primære opholdsterrasse henlå i fuld skygge i 1,5-2,5 timer fra begyndelsen af maj til og med august, og at den vestvendte del af A og B’s have var i delvis skygge fra kl. 12-16, mens A og B’s to andre terrasser ikke blev påvirket af skygge fra fyrretræet. Landsretten lagde endvidere til grund, at fyrretræets grene i et vist omfang overskred skel og medførte gener med nedfaldende nåle. Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at ulemperne fra fyrretræet ikke oversteg den naboretlige tålegrænse. Under disse omstændigheder fandtes det ikke at have betydning, at det var usikkert, om C beboede ejendommen, idet A og B dog ikke fandtes at skulle tåle, at fyrretræets krone overskred skel, hvorfor A og B havde krav på, at C beskar fyrretræet, så ingen del af fyrretræet overskred skellinjen.
Kommentar: Landsrettens dom efterlader en uklarhed, da retsgrundlaget for at påbyde beskæring af den del af krone, der overskrider skelgrænsen, må være, at den naboretlige tålegrænse er overskredet, jf. udtrykkeligt U 1965.363 Ø og U 2001.2406 V, men sml. U 1989.101 Ø. Efter landsrettens præmisser er dette kædet delvist sammen med, at C ikke bebor ejendommen med det forulempende fyrretræ. Denne interesseafvejning ved bedømmelse af den naboretlige tålegrænse må tiltrædes, men kunne være udtrykt mere præcist af landsretten. Hegnslovens § 19, stk. 5, bestemmer i øvrigt, at spørgsmålet, om grene, som vokser ind over hegnet til nabogrunden, kan ”kappes eller forlanges kappet”, afgøres af domstolene (og ikke af hegnssynet). Se tillige MRF 2021.292 V, hvor landsretten afviste, at skyggegener fra fem høje træer oversteg den naboretlige tålegrænse.