MRF 2021.292
Vestre Landsrets dom af 22. november 2021, 1. afd., sag BS-28184/2021-VLR
(Marie Kathrine Nielsen, Thomas Klyver og Dorte Thorhauge (kst.))
A1 og A2 (adv. Casper Vahr Glorvigen) mod B (adv. Axel Wejsel Lodberg)
Skyggegener fra fem 20 m høje træer i Højbjergkvarteret tæt ved Marselisborgborg Dyrehave oversteg ikke den naboretlige tålegrænse under hensyn til, at området var præget af store gamle træer på 20-25 m.
Sagen drejede sig om, hvorvidt nabogener på A’s ejendom fra fem 20 meter høje gamle træer placeret på B’s ejendom 3 til 15 meter fra skel til A oversteg den naboretlige tålegrænse. A erhvervede i 2009 ejendommen, der var beliggende i Højbjergkvarteret ved Aarhus, der er præget af store ældre villaer på relativt små grunde med store gamle træer. På A’s naboejendom var der i 2009 fem større træer (hængebirk, kirsebær og fyr). A anmodede B om at beskære birketræet grundet skyggegener, hvilket B afviste. Efter A i 2018 gennemførte en ombygning med bl.a. nye terrasser, så der var tre terrasser, anlagde A sag mod B med påstand om, at B skulle fælde de fem træer grundet naboretlige gener i form af omfattende skyggegener, subsidiært at træerne skulle beskæres, da den naboretlige tålegrænse var overskredet. B påstod frifindelse og gjorde bl.a. gældende, at A’s skyggeproblemer i betydelig grad skyldtes A’s ombygning. Under sagen blev der udmeldt syn og skøn, der bl.a. konkluderede, at store træer var sædvanlige i området, at ingen af grenene fra de tre træer overskred skellinjen, at skyggevirkningerne ikke var forøget, siden A flyttede ind, og at det var praktisk muligt at benytte på de tre terrasser uden betydelige skyggepåvirkninger. Byretten lagde til grund, at det beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempens karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed og områdets karakter, om den naboretlige tålegrænse er overskredet. På baggrund af skønserklæringen lagde retten herefter til grund, at A’s ejendom var beliggende i et område med store gamle træer på mindre villagrunde, at skyggegenerne fra B’s træer ikke var forøget, siden A erhvervede ejendommen i 2009, og at A havde mulighed for at bruge de tre nuværende terrasser og leve et almindeligt udeliv i sommerperioden maj til august. Efter en samlet vurdering fandt byretten derfor, at den naboretlige tålegrænse ikke var overskredet. A ankede til landsretten, der indledningsvis præciserede, at A havde bevisbyrden for, at den naboretlige tålegrænse var overskredet, at det var ubestridt, at ingen af de fem træers grene overskred skellinjen, og at træerne ikke adskilte sig fra den øvrige beplantning i det ældre villaområde. Da træerne ikke skyggede på de tre terrasser samtidigt, stadfæstede landsretten byrettens dom med bemærkning om, at det ikke var tillagt særskilt betydning, at skyggevirkningen fra træerne ikke havde ændret sig siden 2009.
Kommentar: Dommen understreger, at den naboretlige tålegrænse beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempens karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed og områdets karakter. Landsrettens præcisering af, at det ikke (som anført af byretten) kunne tillægges særskilt betydning, at skyggegenerne fra træerne ikke var forøget siden 2009 må forstås på den måde, at den naboretlige beskyttelse også gælder for en ny ejer, men at der ved den konkrete bedømmelse må tages hensyn til, hvad der må anses for påregneligt for en ny ejer, jf. også U 2001.2406 V. Se tillige MRF 2021.296 Ø, hvor det ligeledes blev afvist, at skyggegener fra 17 meter højt træ oversteg naboretlige tålegrænse. Hvor beplantningshøjde er reguleret ved en privatretlig servitut, er det fortolkningen af servitutten, der afgør, om påtaleberettigede naboer kan kræve træer beskåret, som det fremgår af MRF 2021.278 V.