MRF 2021.138
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. marts 2021 (j.nr. 20/04876)
Miljøgodkendelse til forbrænding af efterbehandlet shredderaffald ophævet og hjemvist, da det ikke i tilstrækkelig grad var belyst, hvorledes anlægget kunne sikre en effektiv håndtering af skadelige stoffer, og da anlæggets støttebrændere ikke havde tilstrækkelig effekt i overensstemmelse med affaldsforbrændingsbekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen meddelte den 27. februar 2020 miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven § 33 til forbrænding af efterbehandlet shredderaffald klassificeret som ikke-farligt affald på et affaldsforbrændingsanlæg. Forbrændingsanlægget var godkendt til afbrænding af husholdnings- og erhvervsaffald og havde ovnlinjerne 1, 2 og 4 med en samlet årlig forbrændingskapacitet på 260.000 tons affald pr. år. Ovnlinje 1 og 2 opstartede og nedlukkede på biomasseaffald, eventuelt med samtidig drift af to støttebrændere. Miljøgodkendelsen var meddelt som et tillæg til en revideret miljøgodkendelse fra oktober 2019, hvoraf det fremgik, at støttebrændernes placering og effekt betød, at de ikke kunne benyttes som opstartsbrændere. Den reviderede godkendelse var meddelt på vilkår om, at støttebrænderne fra den 1. januar 2024 skulle benyttes under opstart og nedlukning for at sikre, at temperaturerne opretholdtes. Opfyldelse heraf vil kræve en ombygning og etablering af nye opstartsbrændere. Forbrændingsanlægget havde endvidere i november 2015 fået en midlertidig miljøgodkendelse til forbrænding af ikke-farligt shredderaffald med op til 10 % af den indfyrede mængde. Godkendelsen var tidsbegrænset frem til december 2017, da der forelå begrænset viden om forbrændingsegnet shredderaffald og påvirkningen af bl.a. slagger. På baggrund af en præstationskontrol i forbindelse med den midlertidige godkendelse havde Miljøstyrelsen i godkendelsen fra februar 2020 vurderet, at virksomheden med høj sandsynlighed kunne forbrænde affaldsfraktionen uden uacceptable øgede luftemissioner eller påvirkning af slaggen. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, at miljøgodkendelsen var meddelt på et tvivlsomt retsgrundlag, at slagger skulle deponeres på et kontrolleret deponi, og at anlægget ikke var egnet til at afbrænde efterbehandlet shredderaffald, da det indebar en belastning af omgivelserne. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at det tilkommer den anvisende kommune at afgøre, hvorvidt affald er farligt og forbrændingsegnet, hvorfor nævnet ikke havde kompetence til at behandle denne del af klagen. Nævnet lagde til grund, at forbrændingsanlægget var omfattet godkendelsespligten i miljøbeskyttelsesloven kapitel 5, jf. godkendelsesbekendtgørelsen bilag 1, punkt 5.2.a, samt omfattet af affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 1. Nævnet fandt, at ovnlinje 1 og 2 ikke havde støttebrændere med tilstrækkelig effekt i overensstemmelse med affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, og at Miljøstyrelsen ikke havde forholdt sig til betydningen for afbrænding af efterbehandlet shredderaffald på ovnlinje 1 og 2, førend de påbudte støttebrændere var etableret. Nævnet fandt endvidere, at Miljøstyrelsen ikke havde forholdt sig til fravigelser af bekendtgørelsens krav om indretning og drift i henhold til bekendtgørelsens § 19. Da Miljøstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde belyst, hvorledes anlægget kunne sikre en effektiv destruktion og håndtering af skadelige stoffer fra den nye affaldsfraktion, led afgørelsen af en væsentlig mangel. Nævnet lagde herved vægt på, at støttebrænderne med lav effekt kan have væsentlig betydning for ovnlinjernes mulighed for at opretholde den krævede temperatur og opholdstid og dermed for effektiv destruktion og håndtering af skadelige stoffer fra den nye affaldsfraktion. Endeligt fandt nævnet, at Miljøstyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang havde belyst betydningen af afbrændingen i forhold til slaggens kvalitet og genanvendelsesegenskaber, herunder ved inddragelse af resultater fra den tidligere midlertidige miljøgodkendelse. På denne baggrund ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.