MRF 2021.182
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. maj 2021 (j.nr. 20/13698 og 20/13699)
Ophævet påbud om fjernelse af kystbeskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelseslovens § 19, stk. 5, da høfderne var tilladt, hvorfor der ikke var tale om et ulovligt forhold, som kommunen kunne påbyde fjernet med hjemmel i kystbeskyttelseslovens § 19, stk. 5.
Hjørring Kommune traf den 19. juni 2020 i medfør af kystbeskyttelseslovens § 19, stk. 4, afgørelse om et kystbeskyttelsesanlæg ved Jyllands vestkyst bestående af fire høfder, og meddelte i medfør af lovens § 19, stk. 5, påbud om, at høfderne skulle fjernes. Af afgørelsen fremgik, at Kystinspektoratet i 1985 havde meddelt tilladelse til etableringen af høfderne på en række vilkår, og at tilladelsen var blevet tinglyst på en ejendom tilhørende E. Af vilkår nr. 8 fremgik, at anlægget kunne kræves fjernet for E’s regning, hvis det skønnedes nødvendigt. Kommunens påbud var meddelt på baggrund af vilkår nr. 8 i tilladelsen fra 1985 og var begrundet med, at høfderne medførte utilsigtede negative effekter i form af kraftig læsideerosion nord for anlægget ved Nørlev Strand. Afgørelsen blev påklaget af omboende og en grundejerforening, der bl.a. gjorde gældende, at der ikke var hjemmel i kystbeskyttelsesloven til at kræve høfderne fjernet, da de var lovligt opført og vedligeholdt. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at kommunen ikke i kystbeskyttelseslovens § 19, stk. 4 og 5, havde haft hjemmel til at udstede påbud om, at de fire høfder skulle fjernes. Nævnet lagde navnlig vægt på, at kystbeskyttelseslovens § 19, stk. 5, forudsætter, at der er tale om et ulovligt forhold, og at lovens §§ 19 a og 19 b udtømmende regulerer de tilfælde, hvor kommunen som tilsynsmyndighed har hjemmel til at meddele påbud i medfør af kystbeskyttelsesloven. Da høfderne var lovligt etableret i overensstemmelse med vilkårene i tilladelsen fra 1985, og efter sagens oplysninger også løbende var vedligeholdt, udgjorde høfderne således ikke et ulovligt forhold i strid med kystbeskyttelsesloven. Nævnet bemærkede, at der endvidere ikke var handlet i strid med de i tilladelsen fastsatte vilkår, uanset om det var konstateret, at anlægget havde utilsigtede negative konsekvenser. Kommunens afgørelse om påbud led derfor af en væsentlig retlig mangel, hvorfor nævnet ophævede påbuddet som ugyldigt med en række bemærkninger, som kommunen burde overveje ved en eventuel fornyet stillingtagen til, om høfderne kunne kræves fjernet.
Kommentar: Afgørelsen er et eksempel, at kommunerne ofte har vanskeligt ved at sondre mellem lovliggørelsespåbud i anledning af et ulovligt forhold og såkaldt konstitutive påbud, hvor en kommune ved påbud pålægger en ejer en ny forpligtelse. Se tillige Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse samme dag i MRF 2021.181 Mfk, hvor nævnet ophævede Hjørring Kommunes tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til kystbeskyttelsesprojekt på strækningen, der er beliggende ca. 2 km nord for Natura 2000-område fra Lønstrup, fordi tilladelsen til projektet var meddelt uden forudgående habitatvurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-området, idet nævnet afviste, at kommunen havde tilstrækkelige oplysninger til kun at gennemføre en væsentlighedsvurdering.