MRF 2021.48
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. februar 2021, j.nr. 20/00419
Ophævet dispensation til etablering af minivådområde inden for søbeskyttelseslinjen, da afgørelsen ikke indeholdt tilstrækkelig begrundelse for projektets udformning og beliggenhed.
Lemvig Kommune meddelte den 10. december 2019 dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens § 16, jf. § 65, stk. 1, til etablering af et 1,46 ha minivådområde med et vandspejl på 0,89 ha og et drænopland på 85 ha på et område delvist omfattet af søbeskyttelseslinjen med grønne uopdyrkede arealer i det særlige landskab ved Veserne. Den berørte del af søbredden var ubebygget og præget af åbne, uopdyrkede og delvist oversvømmede arealer, hvor nærområder var præget af åbne og delvist opdyrkede arealer samt en række søer forbundet af et vandløb og omgivet af moser, enge og overdrev beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen havde vurderet, at etableringen af minivådområdet ikke ville stride imod de landskabelige hensyn i området eller oplevelsen af Veserne og vandløbet, der forbandt dem. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening (DN), der bl.a. anførte, at afgørelsen manglede en tilstrækkelig begrundelse for valget af den konkrete placering, og hvorfor der ikke fandtes alternative placeringer. Endvidere gjorde DN gældende, at minivådområdet ville have en negativ påvirkning på områdets landskabelige værdier, og at minivådområdet ikke udgjorde et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at der af begrundelsen for dispensationen ikke fremgik en tilstrækkelig konkret og individuel vurdering af det ansøgte projekts udformning og beliggenhed over for de hensyn, der skal varetages med naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1. Da afgørelsen ikke indeholdt en nærmere redegørelse for, hvorfor den havde fået det pågældende resultat, fandt nævnet, at begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 ikke var opfyldt. Afgørelsen led derfor af en væsentlig retlig mangel og var dermed ugyldig. Nævnet tog herefter ikke stilling til, om der kunne meddeles dispensation til det ansøgte, eller til hvorvidt projektet krævede tilladelse eller dispensation efter anden lovgivning. På denne baggrund ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.