MRF 2021.240
Planklagenævnets afgørelse af 13. juli 2021, j.nr. 19/09402
Stadfæstet landzonetilladelse til midlertidig etablering af parkeringsareal i tilknytning Tirpitz-museet i Blåvand, da parkeringsarealet var etableret uden for fredninger og beskyttet natur og alene skulle bruges i perioder med spidsbelastning for at sikre hensigtsmæssige trafikforhold i området.
Varde Kommune meddelte i december 2017 landzonetilladelse til etableringen af et midlertidigt parkeringsareal i tilknytning til Tirpitz-museet i Blåvand. Parkeringsarealet var beliggende på en ca. 2,9 ha græsmark i landzone og var etableret på matriklens vestlige skelgrænse, hvor der løb en grusvej, der vejbetjente arealet. Mellem museet og arealet lå der et mindre sommerhusområde, der grænsede op til en trampesti, der betjente museet. Parkeringsarealet var beliggende i kystnærhedszonen ca. 2 km fra havet, og de omkringliggende områder var åbent hede- og klitlandskab præget af flere fredninger og beskyttet natur. For at undgå situationer med ulovlig parkering langs de offentlige veje i området ansøgte museet i juni 2019 om landzonetilladelse til fortsat at anvende arealet til midlertidigt parkeringsareal. Kommunen meddelte i oktober 2019 landzonetilladelse til det ansøgte på nærmere angivne vilkår, herunder at parkeringsarealet kun måtte benyttes, når det permanente parkeringsareal foran museet var udnyttet, og at arealet skulle tilbageføres til græsmark ved tilladelsens udløb. Det fremgik af afgørelsen, at der var tale om en midlertidig tilladelse, der ophørte senest 1½ år efter den dag, hvor parkeringsarealet igen blev taget i brug, og at tilladelsen bortfaldt, når der var indrettet et permanent parkeringsareal for alle museets gæster. Afgørelsen blev påklaget af en række sommerhusejere i området, der bl.a. anførte, at det ansøgte var lokalplanpligtigt, at den nye tilladelse gav parkeringsarealet permanent karakter, og at kravene til placering inden for kystnærhedszonen ikke var opfyldt. Det anførtes endvidere, at kørsel til og fra parkeringsarealet medførte nabogener. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at det først var efter vedtagelsen af lokalplanen for museet, at behovet for ekstra parkeringspladser havde vist sig, hvorefter en søgning på en permanent løsning på parkeringsproblemet var blevet igangsat. Nævnet fandt derfor, at vurderingen af lokalplanpligt alene skulle foretages i relation til den midlertidige parkeringsplads. Nævnet fandt ikke, at den midlertidige brug af arealet til parkeringsplads var lokalplanpligtig, selvom der i området var væsentlige landskabelige og naturmæssige beskyttelsesinteresser. Nævnet lagde herved vægt på, at der var tale om en midlertidig anvendelse, og at det var forudsat, at parkeringspladsen blev fjernet efter udløbet af tilladelsen, ligesom der ikke ville etableres varige anlæg eller bygninger. For så vidt angik selve landzonetilladelsen fandt nævnet, at hensynet til museet og de dertil knyttede samfundsmæssige interesser talte afgørende for, at der kunne gives tilladelse til det ansøgte, da der var tale om en midlertidig anvendelse til parkering for gæster til det eksisterende museum, der var omfattet af en lokalplan, og da arealet alene skulle bruges i perioder med spidsbelastning for at sikre hensigtsmæssige trafikforhold i området. Nævnet fandt ikke, at de væsentlige naturmæssige og landskabelige hensyn, herunder hensynet til kystnærhedszonen, talte afgørende imod en midlertidig tilladelse, da det ansøgte skulle etableres uden for fredninger og beskyttet natur, og da der ikke fandtes andre parkeringsmuligheder, hvilket bevirkede uhensigtsmæssig parkering langs offentlige veje i området. Det bemærkedes, at de gener, som sommerhusbeboerne måtte blive påført i form af bl.a. øget trafik ad grusvejen og stien til og fra parkeringsarealet, ikke kunne føre til et afslag, da der var tale om en eksisterende sti med offentlig adgang og et parkeringsareal, der kun skulle anvendes i perioder med spidsbelastning i højest 1½ år. Planklagenævnet stadfæstede herefter afgørelsen, idet nævnet dog præciserede, at landzonetilladelsen gjaldt i op til 1½ år, fra parkeringsarealet var taget i brug igen, uanset om der var fundet en permanent løsning med parkering.
Kommentar: Den midlertidige landzonetilladelse må ses i lyset af, at kommunen ved vedtagelse af lokalplanen for Tirpitz-museet i Blåvand i 2014 må have undervurderet de trafikale udfordringer, uanset der forudgående blev udarbejdet en miljøvurdering og habitatvurdering af projektets påvirkning af de nærliggende Natura 2000-områder. Vurderingen af den trafikale påvirkning var baseret på mellem 60.000 og 70.000 årlige gæster. Miljøvurderingen kan findes via dette link: http://polweb.varde.dk/open/Byr%C3%A5det%20(%C3%85ben)/2013/05-11-2013/Referat%20(%C3%85ben)/BYR-05-11-2013%20-%20Bilag%201015.02%20Milj%C3%B8rapport%20for%20Museumscenter%20Bl%C3%A5vand.pdf.