MRF 2021.299
Østre Landsrets dom af 29. november 2021, 3. afd., sag BS-44410/2020-OLR
(Bodil Dalgaard Hammer, Morten Christensen og Mette Kjølby (kst.))
A1 og A2 (adv. Bjørn Schmidt Jensen) mod B (adv. Lars Ole Jensen)
Mundtlig aftale om vejret over privat fællesvej var efter sin karakter ikke uopsigelig, og ejerne havde ret til at opsige aftalen med rimeligt varsel.
Sagen angik en privat fællesvej, der i 1948 blev udlagt med det formål at skaffe fire udstykkede parceller, herunder B’s, en adgangsvej. Siden starten af 1990’erne havde B i kraft af en mundtlig aftale haft vejret herover. Fra omkring 2008 var B begyndt at udleje en del af sin ejendom til hesteejere, hvilket med tiden afstedkom betydeligt mere trafik på vejstykket. Ved en skrivelse i juni 2017 opsagde A1 og A2 ensidigt B’s vejret med 6 måneders varsel. A1 og A2 anlagde efterfølgende sag med påstand om, at B skulle tilpligtes at anerkende opsigelsen. De gjorde navnlig gældende, at vejen lå på deres ejendom, at aftalen om vejret var blevet behørigt opsagt med rimeligt varsel. B påstod frifindelse og anførte overordnet, at vejen delvist lå på hans ejendom, og at A1 og A2 derfor ikke ensidigt kunne opsige vejretten. Efter bevisførelsen fandt byretten, at vejen var placeret på A1 og A2’s ejendom, og at færdslen på vejen var blevet forøget og ændret i sådant et omfang, at det var i strid med forudsætningerne for den aftalte vejret. Derfor fandtes A1 og A2 berettigede til at opsige B’s ret til færdsel. B ankede dommen til landsretten. Landsretten fandt, aftalen alene havde tjent B’s interesser, og at B havde adgang til sin grund fra offentlig vej. Retten fastslog dernæst, at aftalen efter sin karakter ikke var uopsigelig. Idet rimeligheden af opsigelsesvarslet på 6 måneder var ubestridt, stadfæstedes dommen.
Kommentar: Det er besynderligt, at byretten af egen drift gjorde tvisten til et spørgsmål om bristende forudsætninger. Landsrettens dom er på linje med den almindelige obligationsretlige grundsætning, at vedvarende aftaleforhold som udgangspunkt kan opsiges med virkning for fremtiden (ex nunc) med et rimeligt varsel. I overensstemmelse med almindelige grundsætninger om vederlagsfrihed er adgangen hertil udvidet, når aftalen udelukkende eller overvejende tjener den ene parts interesser. Se til sammenligning MRF 2021.285 V, hvor ejendomshævd over et areal blev afvist, da brugen af arealet var sket i henhold til en mundtlig aftale, som arealejeren med sædvanligt, passende varsel (ca. 5 uger) kunne opsige.