MRF 2021.231
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. september 2021, j.nr. 19/07242
Ikke grundlag for at underkende Frederikssund Kommunes afvisning af, at E’s 5,6 ha ejendom var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 24, da der ikke forekom udyrkede arealer på ejendommen.
Frederikssund Kommune traf i august 2019 i medfør af naturbeskyttelseslovens § 24 afgørelse om, at offentligheden ikke havde adgang til en have på en 5,6 ha stor ejendom beliggende i byzone. Ejendommen var mod vest afgrænset af en vej ud mod Roskilde Fjords kyst. På den nordøstlige del af ejendommen lå ejendommens bygninger, som indbyrdes var forbundet af grusbelagte stier og en grusparkeringsplads. Bygningerne kunne nås fra vejen ad en ca. 90 meter lang indkørsel. På begge sider af indkørslen var der åbne græsslåede arealer med enkelte solitært beliggende træer samt levende hegn. Den sydlige del af ejendommen var præget af tæt træbevoksning. Kommunen havde vurderet, at et i afgørelsen nærmere angivet areal på ejendommen måtte betragtes som én stor have og derved ikke kunne betegnes som et udyrket areal, da ejendommens bebyggelse og have fremstod som en samlet ejendom. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, at væsentlige dele af ejendommen bestod af udyrkede arealer med offentlig adgang, at der i lang tid havde været offentlig adgang til ejendommen, og at afgørelsen manglede hjemmel. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at nævnet havde foretaget en biologfaglig gennemgang af luftfotos og fremsendte fotos fra matriklen. Nævnet fandt, at der ikke forekom udyrket areal på ejendommen, da der inden for matriklen forekom omtrent 2,5 ha skov fordelt på ejendommens sydlige halvdel og et areal på ca. 2.800 m2 i ejendommens nordvestlige hjørne. Nævnet vurderede, at de resterende ca. 2 ha på ejendommens nordlige del havde karakter af have- og parkarealer, da disse arealer lå i forbindelse med bebyggelse og generelt blev holdt lysåbne ved græsslåning for at fremstå med havekarakter. Nævnet bemærkede, at mindre dele af havearealet enten ikke var slået eller havde karakter af gammel frugthave, hvilket imidlertid ikke kunne føre til, at disse dele havde fået karakter af udyrket areal. Nævnet fandt på denne baggrund, at der ikke var adgang for offentligheden i medfør af naturbeskyttelseslovens § 24 på det i afgørelsen angivne areal, hvorfor kommunens afgørelse blev stadfæstet.