MRF 2021.353
Planklagenævnets afgørelse af 9. november 2021, j.nr. 21/04033
Ophævet landzonetilladelse til opførelse af en garage på 63 m2 i Fingerplanens transportkorridor, da garagen var integreret i eksisterende bebyggelse og derfor var omfattet af planlovens i § 36, stk. 1, nr. 10, hvorfor der ikke var krav om landzonetilladelse. Lokalplanbestemmelse om, at garager skulle opføres i materialer og med en udformning, der efter byrådets skøn harmonerede med ejendommens øvrige bebyggelse, havde ikke den fornødne klarhed til at kunne håndhæves.
Egedal Kommune gav i november 2020 landzonetilladelse til opførelse af en garage på 63 m2 på en beboelsesejendom beliggende i landzone. Garagen skulle erstatte en eksisterende garage på 26 m2 med tilsvarende placering. Ejendommen lå i et område, der var udpeget som værdifuldt kulturmiljø i kommuneplanen og som grøn kile og transportkorridor i Fingerplanen. Ejendommen var omfattet af en lokalplan, hvis formål var at bevare de overordnede karakteristiske hovedtræk ved landsbyen. Ifølge anvendelsesbestemmelsen i § 3 var ejendommen beliggende i et område, som kun måtte anvendes til boligformål, men var ikke markeret som en af de bygninger, der efter lokalplanen skulle bevares. Det fremgik af lokalplanens § 10.6, at garager skulle opføres i materialer og med en udformning, der efter byrådets skøn harmonerede med ejendommens øvrige bebyggelse. Afgørelsen blev påklaget af en nabo, der bl.a. anførte, at den naboretlige tålegrænse var overskredet. Planklagenævnet (formanden) fandt ikke, at formuleringen i lokalplanens § 10.6 havde den fornødne klarhed og præcision til, at den kunne håndhæves af kommunen. Nævnet lagde herved vægt på, at det var uklart, hvornår udformningen harmonerede med ejendommens øvrige bebyggelse, og at fortolkningen af bestemmelsen således i høj grad ville bero på en skønsmæssig vurdering. Der ville derfor kunne være tvivl om, hvorvidt bestemmelsen var overholdt eller ej, og bestemmelsen var derfor uvirksom. Nævnet fandt på denne baggrund, at det ansøgte var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, da ejendommen fortsat skulle anvendes til boligformål og ikke var udpeget som bevaringsværdig i lokalplanen. For så vidt angik spørgsmålet, om garagen var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, lagde nævnet til grund, at der var tale om en garage til privat brug. Nævnet fandt, at garagen ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 8, men at den derimod var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 36, stk. 1, nr. 10. Det var således nævnets vurdering, at garagens areal skulle medregnes i bruttoetagearealet, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 10, idet nævnet henviste til, at garagen ikke var fritliggende, men skulle bygges i forlængelse af den nuværende bebyggelse, under samme tag og dermed som en integreret garage, der visuelt fremstod som et samlet element i landskabet. Da bruttoetagearealet herefter samlet udgjorde 225 m2, hvorefter det samlede areal ikke oversteg 500 m2, fandt nævnet, at garagen var umiddelbart tilladt efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 10, og derfor ikke krævede landzonetilladelse. Planklagenævnet ophævede herefter afgørelsen.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer, at det generelle forbud mod byggeri i Fingerplanens transportkorridor alene (indirekte) kan håndhæves, når der kræves landzonetilladelse.