MRF 2021.245

Planklagenævnets afgørelse af 13. august 2021, j.nr. 20/10163

Ophævet lovliggørelsespåbud om udskiftning af facademateriale på et skur, da facadematerialet i form af fibercement fremstod som malede brædder af træ, hvilket var tilladt efter lokalplanen.

Sagen vedrørte lovligheden af et redskabsskur med et facademateriale i form af fibercement, som E havde opført på sin ejendom. Ejendommen var omfattet af lokalplan nr. 082, for et boligområde nord for Halfdan Rasmussens Vej. Det var i lokalplanen § 8.1 bestemt, at bygninger inden for lokalplanens område skulle have ydervægge, der fremtrådte i blank mur i tegl, som pudset, i træ eller beton, og at mindre bygningsdele desuden kunne udføres i træ, glas, zink, stål, beton, kobber og aluminium. Af lokalplanens redegørelse fremgik det bl.a., at det var hensigten med lokalplanen at give relativt frie rammer for bebyggelsens materialer, at der ikke var særlige krav til bebyggelsens udformning og fremtræden, og at der var beskrevet et udvalg af mulige materialer, der skulle understøtte skabelsen af et boligområde med bebyggelse af høj kvalitet. Næstved Kommune meddelte i juni 2020 påbud om fysisk lovliggørelse af skurets facademateriale, idet kommunen havde vurderet, at det anvendte materiale var i strid med lokalplanens § 8.1, da fibercement ikke indgik i bestemmelsens liste over lovlige materialer, hvorfor lovliggørelse skulle ske ved at udskifte facadematerialet. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at bestemmelsen ikke indeholdt et krav om, at ydervægge skulle være opført i de lokalplanbestemmelsen anførte materialer, men alene indeholdt et krav om, at ydervægge skulle fremtræde de i nævnte materialer, herunder f.eks. træ. Selvom redskabsskurets facademateriale bestod af fibercement, fandt nævnet, at redskabsskurets facade fremstod opført i et materiale, der lignede malede brædder af træ. Nævnet fandt derfor, at forholdet var i overensstemmelse med lokalplanen og derfor ikke krævede dispensation herfra. Da redskabsskurets facademateriale var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, havde kommunen ikke haft hjemmel til at meddele påbuddet. Planklagenævnet ophævede på denne baggrund afgørelsen.

Kommentar: Planklagenævnet kunne nok med fordel i afgørelsen havde tydeliggjort, at der ikke var tale om en planlægningsmæssig relevant ændring af facadematerialer. Se tillige MRF 2021.214 B, hvor byretten i en straffesag fandt, at et afslag på dispensation fra lokalplanbestemmelser om forbud mod plastmaterialer var ugyldigt.

Link til afgørelsen.