MRF 2021.31

Rettens dom af 27. januar 2021, 3. afd., sag T-699/17, Polen mod Kommissionen

Kommissionens afgørelse 2017/1442 om BAT-regler for store fyringsanlæg annulleret, da den var vedtaget på grundlag af forkerte regler om kvalificeret flertal. Retsvirkningerne opretholdtes dog midlertidigt i op til 12 måneder, indtil en ny afgørelse trådte i kraft. [Dommen er anket til Domstolen, se sag C-207/21 P (MRF 2022.155).]

Virksomheder omfattet af IE-direktivet (2010/75) skal overholde miljøkrav, der lever op til EU’s BAT-konklusioner, dvs. forureningen fra virksomheden skal begrænses, så det svarer til, hvad der kan opnås ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. BAT-konklusionerne vedtages ved Kommissionens gennemførelsesafgørelser efter en procedure fastsat i IE-direktivets art. 13. Det følger heraf bl.a., at Kommissionen fremlægger et udkast til BAT-konklusioner for et udvalg, der består af repræsentanter fra medlemsstaterne. Udvalget stemmer om udkastet med kvalificeret flertal som defineret i TEU art. 16(4) og 16(5). Såfremt udvalget afgiver en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen afgørelsen om BAT-konklusioner, der herefter er retligt bindende. Reglerne om kvalificeret flertal i TEU art. 16(4) og 16(5) blev revideret med Lissabontraktaten med virkning fra den 1. november 2014 og foreskriver, at der skal opnås flertal med 55 % af medlemsstaterne, der omfatter mindst 15 af disse og repræsenterer mindst 65 % af EU’s befolkning. Art. 16(5) angiver en overgangsregel fra de tidligere gældende regler om kvalificeret flertal efter Nicetraktaten. Det følger heraf og af protokol nr. 3 til traktaten om overgangsbestemmelser, at en medlemsstat ”[m]ellem den 1. november 2014 og den 31. marts 2017” kan kræve, at en afgørelse, der skal træffes med kvalificeret flertal, træffes efter særlige overgangsregler i protokol nr. 3, der modsvarer de tidligere gældende regler om kvalificeret flertal i Nicetraktaten. Efter disse regler gælder bl.a., at de enkelte medlemsstater er tildelt et forholdsmæssigt bestemt antal stemmer, af hvilke mindst 74 % skal stemme for forslaget. Kommissionen fremlagde den 9. marts 2017 udkast til afgørelse om BAT-konklusioner for store fyringsanlæg. Den 30. marts 2017 fremsatte Polen krav om, at det udvalg med medlemsstatsrepræsentanter, der skulle stemme om udkastet, stemte efter overgangsreglerne i protokol nr. 3 og ikke efter det kvalificerede flertal i TEU art. 16(4). Efter en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste afslog Kommissionen Polens krav om anvendelse af overgangsreglerne, og den 28. april 2017 vedtog det omhandlede udvalg en positiv tilkendegivelse ved kvalificeret flertal efter TEU art. 16(4) bestående af 20 medlemsstater, der repræsenterede 65,14 % af EU’s befolkning og 71,43 % af medlemmerne af det nævnte udvalg, mens 8 medlemsstater, herunder Polen, stemte imod. På baggrund heraf vedtog Kommissionen afgørelse 2017/1442 af 31. juli 2017 om BAT-konklusioner for så vidt angår store fyringsanlæg. Polen, støttet af Ungarn og Bulgarien, anlagde herefter annullationssøgsmål mod Kommissionen, støttet af Belgien, Frankrig og Sverige, med henblik på at få annulleret den omhandlede afgørelse. Polen henviste i første række til, at udvalget med medlemsstatsrepræsentanterne burde have stemt om udkastet efter reglerne om kvalificeret flertal i protokol nr. 3 svarende til Nicetraktatens regler, jf. TEU art. 16(5), og at det opnåede flertal i så fald ikke ville have været tilstrækkeligt til at vedtage BAT-konklusionerne. Kommissionen påstod frifindelse og gjorde til støtte herfor gældende, at den periode, der var defineret i protokol nr. 3, (”[m]ellem den 1. november 2014 og den 31. marts 2017”), hvori en medlemsstat kunne fremsætte krav om, at overgangsreglerne skulle anvendes, omfattede både den dato, hvorpå medlemmet af Rådet fremsætter sit krav, og den dato, hvorpå selve afstemningen i udvalget finder sted. Dette krav var ikke opfyldt i denne sag, hvor udvalgsafstemningen fandt sted den 28. april 2017. Retten fandt ud fra en formålsfortolkning af overgangsbestemmelsen, at denne måtte forstås sådan, at medlemsstaten blot skulle have fremsat kravet om anvendelse af reglerne om kvalificeret flertal i Nicetraktaten, mens selve afstemningen kunne ligge efter denne dato. I modsat fald ville den fastsatte overgangsperiode mellem den 1. november 2017 og 31. marts 2017 blive forkortet betydeligt, også henset til at afstemningsdatoen er uforudsigelig. Retten fandt, at denne også blev støttet af den lovgivningsmæssige sammenhæng, hvoraf bl.a. følger, at en overgangsregel ikke kan anses for en undtagelse og derfor ikke skal fortolkes restriktivt af denne grund. Da Polen havde fremsat sit krav den 30. marts 2017, blev afgørelse 2017/1442 vedtaget efter forkerte afstemningsregler, hvilke udgjorde en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, der nødvendigvis måtte medføre afgørelsens ugyldighed. Med hensyn til den tidsmæssige virkning af annullationen bemærkede Retten, at en ophævelse af de fastsatte BAT-konklusioner med øjeblikkelig virkning ville kunne bringe de ensartede godkendelsesvilkår for denne type anlæg i EU i fare og risikere at skabe en retsusikkerhed for de berørte parter, navnlig driftslederne af de store fyringsanlæg, indtil en ny afgørelse om BAT-konklusionerne ville træde i kraft, ligesom det ville være i strid med de traktatfæstede mål om at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse. Henset hertil bestemte Retten, at den ugyldige afgørelses retsvirkninger indtil ikrafttrædelsen af nye BAT-konklusioner for store fyringsanlæg, dog maksimalt 12 måneder fra datoen for domsafsigelsen.

Link til afgørelsen. [NB: Dommen er anket til Domstolen, se sag C-207/21 P (MRF 2022.155).]