MRF 2021.135
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. marts 2021 (j.nr. 19/09167, 19/09171, 19/09173, 19/09187 og 19/09193)
Ophævet og hjemvist screeningsafgørelse om, at tilladelse til råstofindvinding ikke krævede miljøvurdering, da der ikke var redegjort tilstrækkeligt for, at projektet ikke kunne beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for flagermusarter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
Region Syddanmark meddelte i november 2019 tilladelse til indvinding af 350.000 m3 sand, grus og sten årligt på et ca. 24,7 ha stort areal, der blev anvendt til landbrugsdrift efter en forudgående screeningsafgørelse, der konkluderede, at en VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 ikke var nødvendig. Flere arealer øst og vest for området var udlagt som råstofgraveområder eller råstofinteresseområder. Størstedelen af det ansøgte område var beliggende i graveområde Sødover I, der var udlagt i Region Syddanmarks Råstofplan 2016. I forbindelse med høringsfasen over råstofplanen var der udarbejdet en særskilt miljørapport for graveområdet. Afgørelsen om, at projektet ikke krævede VVM, blev påklaget af flere omboende, der bl.a. gjorde gældende, at der skulle foretages nærmere undersøgelser af, om projektet kunne påvirke bilag IV-arter, herunder stor vandsalamander og forskellige flagermusarter, og henviste i den forbindelse til miljørapporten til graveområde Sødover I. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) tog alene stilling til, om der var foretaget en tilstrækkelig vurdering af, om projektet ville kunne påvirke yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV i forbindelse med screeningsafgørelsen. Nævnet bemærkede, at DN havde registreret flere arter af flagermus inden for en afstand af 0,5-1 km fra projektområdet, og at det i miljørapporten for Sødover I, under henvisning til DMU-håndbogen om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, fremgik, at bilag IV-arterne sydflagermus og brun flagermus ville kunne anvende området som yngle- og rasteområde. Det burde derfor undersøges, om løvskoven var levested for bl.a. flagermus tilknyttet ældre løvskov i området, inden en eventuel råstoftilladelse kunne gives. Nævnet fandt, at regionen ikke havde redegjort tilstrækkeligt for, hvorfor de gennemførte vurderinger var tilstrækkelige til at udelukke skadelig virkning på bilag IV-arter som flagermus, da det forudsætter et faktisk kendskab til skovarealets funktion som yngle- og rasteområde. Der var således ikke redegjort tilstrækkeligt for, at projektet ikke kunne beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-arter af flagermus, hvormed screeningsafgørelsen led af en væsentlig retlig mangel. Nævnet ophævede herefter afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet bemærkede afslutningsvist, at regionen ved en fornyet behandling af sagen måtte overveje, om der burde foretages undersøgelser af forekomsten af bilag IV-arten stor vandsalamander.