MRF 2021.119
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. marts 2021 (j.nr. 18/05140)
Ophævet og hjemvist tillæg til miljøgodkendelse af affaldsforbrændingsanlæg til forbrænding af metalimprægneret træ, da miljøgodkendelse var meddelt, før godkendelsesmyndigheden havde modtaget den i miljøbeskyttelseslovens § 35 c krævede basistilstandsrapport. Der kunne bortses fra klagefristoverskridelsen, da klageportalen havde været ude af drift.
Miljøstyrelsen meddelte den 8. maj 2018 med henvisning til miljøbeskyttelseslovens § 33 tillægsgodkendelse til forbrænding af farligt og ikke-farligt metalimprægneret træ til et affaldsforbrændingsanlæg. Godkendelsen var et tillæg til den gældende miljøgodkendelse til forbrænding af forbrændingsegnet affald fra bl.a. husholdninger og erhverv fra april 2012, som blev stadfæstet med ændringer i juni 2013 af Natur- og Miljøklagenævnet (j.nr. NMK-10-00534). Virksomheden var omfattet af lokalplan nr. 464 ”Kraftværkshalvøen”, som var udlagt til tekniske anlæg af offentlig/almen karakter. Mod nord, øst og sydøst var virksomheden omgivet af tungt forurenende virksomheder. Virksomheden var beliggende ca. 240 meter fra de nærmeste boliger og ca. 5,6 km fra nærmeste Natura 2000-område. Det fremgik af tillægsgodkendelsen, at virksomheden var i færd med at udarbejde en basistilstandsrapport, og at godkendelsen til forbrænding af imprægneret træ ikke indeholdt anlægselementer, som ville besværliggøre udarbejdelsen af basistilstandsrapporten. Miljøstyrelsen havde på denne baggrund vurderet, at miljøgodkendelsen kunne meddeles, inden endelig basistilstandsrapport forelå. Det fremgik endvidere, at der i 2012 var udarbejdet en VVM-redegørelse for anlægget, som omfattede forbrænding af 50 % farligt affald. Miljøstyrelsen havde i forbindelse med den nye godkendelse i maj 2018 foretaget en VMM-screening og truffet afgørelse om, at den ansøgte aktivitet var omfattet af VVM-redegørelsen fra 2012, og at der derfor ikke skulle udarbejdes yderligere VVM-redegørelse. Afgørelsen om ikke VVM-pligt var vedlagt miljøgodkendelsen, men var ikke påklaget. Endelig fremgik det, at projektets påvirkning af de omkringliggende Natura 2000-områder, herunder kumulative effekter, var vurderet i VVM-redegørelsen fra 2012, hvorefter der ikke skulle gennemføres en konsekvensvurdering, og at det aktuelle projekt ikke ville ændre herpå. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening (DN), der bl.a. anførte, at der burde være udarbejdet en ny VVM-redegørelse, da VVM-redegørelsen fra 2012 var mangelfuld, fordi forholdene havde ændret sig, og VVM-screeningen fra 2018 byggede på et utilstrækkeligt grundlag. Miljøstyrelsen bemærkede hertil, at klagen var indgivet efter klagefristens udløb. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at virksomheden var omfattet af bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen under listepunkt 5.2, a) og b). Nævnet fandt, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at klagen kunne realitetsbehandles på trods af fristoverskridelsen, da DN før fristens udløb havde forsøgt at oprette klagen på klageportalen, der var ude af drift, og da DN efterfølgende havde været i dialog med nævnets sekretariat om at få indset klagen så hurtigt som muligt. Nævnet fandt, at det udgjorde en væsentlig retlig mangel, at der var meddelt miljøgodkendelse, før godkendelsesmyndigheden havde modtaget en basistilstandsrapport, der opfyldte kravene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 7. Det forhold, at de godkendte aktiviteter ikke indeholdt nogen anlægselementer, som vil besværliggøre udarbejdelsen af basistilstandsrapporten, kunne ikke fritage for kravet om basistilstandsrapport jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 14 og § 15, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede herefter afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet bemærkede, at vurderingen af projektets påvirkning af Natura 2000-områderne ved den fornyede behandling skulle fremgå af miljøgodkendelsen, og at vurderingen skulle bero på tidssvarende oplysninger, herunder eventuelle ændringer siden VVM-redegørelsen fra 2012.
Kommentar: Afgørelsen er i overensstemmelse med klagenævnets prøveforpligtelse og illustrerer, hvordan basistilstandsrapporten om den eksisterende jordforurening skal være en del af miljøgodkendelsen, og det kan undre, at Miljøstyrelsen antog, at basistilstandsrapporten kunne udsættes. Hjemvisningen må betyde, at Miljøstyrelsen må træffe en ny screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven. Se tilsvarende MRF 2021.118 Mfk, hvor miljøgodkendelse ligeledes hjemvist på grund af manglende basistilstandsrapport.