MRF 2021.150
Planklagenævnets afgørelse af 12. maj 2021 (j.nr. 19/07937)
Terrænregulering ved etablering af en 15 meter høj bakke ved et militærhistorisk museum var ikke omfattet af bonuslokalplan for museet, men kommunens landzonetilladelse til bakken blev ændret til et afslag, da bakken ville fremstå dominerende i landskabet, mens lokalplanpligt blev afvist. Dissens.
Et militærhistorisk museum, Panzermuseum East, beliggende på en ca. 18 ha ejendom i landzone ansøgte i oktober 2018 om landzonetilladelse og dispensation fra lokalplan til anlæg af en bakke af overskudsjord i en højde på op til 15 meter over eksisterende terræn. Ejendommen lå i det åbne land i et område præget af dyrkede arealer. Bakken skulle placeres i et plantageområde og ville optage et areal på ca. 2 ha. Bakken skulle etableres med forskellige stigningsgrader, så den kunne bruges til forskellige aktiviteter som fysisk træningsbane, kælke- og skibakke, BMX-cykelbakke og rollespilslege mv. Til etableringen af bakken skulle der bruges 70-80.000 m3 jord. Ejendommen var i kommuneplanrammen udlagt til rekreativt område i landzone og var omfattet af landzonelokalplan nr. 1151, Panzermuseum East, der udlagde området til rekreative formål og museumsformål. Det fremgik af lokalplanen, at museet havde en række museumsrelaterede aktiviteter på ejendommens åbne terræn såsom nedskaleret forhindringsbane og legeanlæg med skyttegrave mv. I lokalplanens § 9.5 var det bestemt, at terrænregulering over +/- 1 meter skulle godkendes af kommunen, og at terrænregulering indenfor 20 meter fra naboskel ikke måtte finde sted. Slagelse Kommune meddelte i september 2019 landzonetilladelse til det ansøgte og gav samtidig dispensation fra lokalplanens § 9.5. Tilladelsen var meddelt på en række nærmere bestemte vilkår, og kommunen havde anført, at landzonelokalplanen havde bonusvirkning for terrænregulering op til 1 meter. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, der bl.a. anførte, at tilladelsen var i strid med planlovens landzonebestemmelser, at bakken ville påvirke landskabet negativt, og at tilladelsen var i strid med kommuneplanen. Planklagenævnet lagde indledningsvis til grund, at der alene var klaget over landzonetilladelsen. Nævnet lagde endvidere til grund, at der med den ansøgte bakke var tale om en ændret anvendelse, der krævede landzonetilladelse efter § 35, stk. 1. Nævnet fandt, at lokalplanen ikke indeholdt en udtrykkelig stillingtagen til det ansøgte projekt, hvorfor der ikke var bonusvirkning for projektet. Projektet var derfor ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 6. Planklagenævnets flertal (7 mod 4) fandt ikke, at det ansøgte ville medføre sådanne væsentlige ændringer i det bestående miljø, at det krævede udarbejdelse af en lokalplan, da ejendommen var omfattet af landzonelokalplan nr. 1151 og fortsat ville anvendes til rekreative formål. Et flertal (6 mod 5) fandt imidlertid, at en landzonetilladelse ville stride imod de landskabelige hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne, da bakken henset til dens størrelse ville virke meget dominerende i det ellers uforstyrrede landskab og udgøre et betydeligt landskabselement. Mindretallet fandt, at der kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte, da ejendommen var omfattet af en lokalplan, der udlagde området til rekreative formål og museumsformål, og da bakken skulle anvendes til forskellige aktiviteter og derfor var i overensstemmelse med planlægningen. Planklagenævnet ændrede herefter afgørelsen til et afslag.