MRF 2021.10
Planklagenævnets afgørelse af 13. januar 2021, j.nr. 20/09280
Ophævet og hjemvist afgørelse om, at byggeri i fem etager var i overensstemmelse med lokalplan, da tagetagen uanset anvendelsen havde en visuel påvirkning af omgivelserne, der gjorde, at byggeriet fremstod som mere end fem etager.
Skanderborg Kommune gav i november 2019 byggetilladelse efter byggelovens § 16 til opførelse af en bygning bestående af lejligheder i fem etager samt en tagetage, der indeholdt depotrum og store tagterrasser. I forbindelse med byggeriet, skulle der bl.a. etableres en parkeringskælder og et torveareal, der ville kræve terrænregulering. Ejendommene, hvorpå byggeriet skulle opføres, lå ud mod Skanderborg Sø, og var omfattet af det ubebyggede delområde B i lokalplan nr. 1013, Lille Nyhavn. Lokalplan nr. 1013 fastsatte i § 5.9, at bebyggelse i lokalplanområdet maksimalt måtte opføres i op til fem etager plus kælder. Endvidere fastsatte lokalplanen i § 7.6, at der i forbindelse med byggemodning, kunne foretages terrænregulering inden for delområde B, så overkant af dæk over parkeringskælder kunne udgøre en ny terrænkote. I så fald skulle der laves en naturlig overgang til eksisterende terræn i delområde A, samt til terræn i naboområder mod nord og syd. Planklagenævnet traf 11. maj 2020 afgørelse om, at bl.a. terrænregulering og etageantal krævede dispensation fra lokalplanen efter planlovens § 19 (j.nr. 19/09384). Byggeprojektet blev herefter ændret, så parkeringskælder og hævet torveareal var trukket længere væk fra skellet mod syd, og tagterrasser var fjernet. Kommunen gav herefter den 29. juni 2020 byggetilladelse til etagebyggeriet. Afgørelsen blev påklaget af en nabo til lokalplanområdet, der bl.a. anførte, at byggeriet ikke var i overensstemmelse med lokalplanen i forhold til etageantal og terrænregulering. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at det udtrykkeligt fremgik af lokalplanens § 5.9, at der maksimalt måtte opføres bebyggelse i op til fem etager plus kælder. I planretlig praksis lægges der vægt på, hvordan bygningen fremtræder for naboer og forbipasserende set i forhold til de hensyn, som planloven skal varetage, når det vurderes, hvor mange etager en bygning har i planlægningsmæssig forstand. Det er i den sammenhæng uden betydning, om tagetagen benyttedes til ophold eller opbevaring, da tagetagen uanset anvendelsen havde en visuel påvirkning af omgivelserne. Nævnet lagde herefter til grund, at opførelse af en tagetage ikke kunne indfortolkes i lokalplanens § 5.9. Vedrørende terrænreguleringen lagde nævnet til grund, at der var tale om naturlige overgange mellem det byggemodnede areal og terrænet mod syd, nord og delområde A, bl.a. fordi et terrænspring på ca. 0,5-1,18 m i en afstand til skel på ca. 4 m, ikke var så visuelt dominerende, at det ikke overskred, hvad der kan anses for at være en naturlig overgang i terrænet. Nævnet fandt herefter, at etagebyggeriet fremstod som et byggeri i mere end fem etager, og dermed ikke var i overensstemmelse med lokalplanens § 5.9, hvorfor etagebyggeriet krævede dispensation efter planlovens § 19. Afgørelsen led således af væsentlige retlige mangler og var derfor ugyldig. Planklagenævnet ophævede herefter kommunens afgørelse om, at etagebyggeriet var i overensstemmelse lokalplanens § 5.9, og hjemviste denne del af sagen til fornyet behandling.