MRF 2021.304
Retten i Helsingørs dom af 28. juni 2021, sag BS-30413/2020-HEL
A (adv. Jacob Aaes) mod Gribskov Kommune (adv. Josephine Fie Legarth Aggesen), biintervenient til støtte for E: Grundejerforeningen for Tisvilde og Omegn (adv. Jacob Aaes)
Byggetilladelse ophævet pga. manglende partshøring af nabo. Sagen hjemvist, da konsekvenserne af ugyldigheden måtte bero på en ny myndighedsafgørelse, der efterfølgende kunne indbringes for domstolene. Antaget at byggetilladelse kan nægtes, uanset om byggeretten overholdes, hvis byggeriet vil krænke væsentlige hensyn af naboretlig karakter.
Gribskov Kommune meddelte den 9. marts 2020 byggetilladelse til en ny tagkonstruktion med stråtag og to kviste, udnyttelse af tagetage på 18 m2 og opførelse af et 18 m2 udhus på E’s ejendom tæt på kysten i Tisvildeleje. Ejendommen havde et grundareal på 258 m2 med et sommerhus på 77 m2 efter udnyttelse af tagetagen og var i 1981 blevet udstykket fra en naboejendom, der i dag tilhørte A. Udhuset på 18 m2 skulle placeres i skel mellem E’s og A’s ejendomme, hvor der var opført en hegnsmur, som udhusets væg oversteg med 35 cm på murens laveste sted. Ejendommen var omfattet af en lokalplan fra 2001, der bl.a. indeholdt bestemmelser om taghøjde og kviste, og kommunen havde vurderet, at det ansøgte var umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen. Forud for udstedelsen af byggetilladelsen havde kommunen partshørt E’s nabo til den anden side i forhold til A, men ikke partshørt A, da kommunen vurderede, at det ansøgte byggeri ikke ville medføre væsentlige gener for A. A anlagde herefter sag mod kommunen med påstand om, at byggetilladelsen var ulovlig og ugyldig, og at kommunen skulle tilpligtes inden en af retten fastsat frist at udstede påbud om fysisk lovliggørelse til E ved fjernelse af den udnyttede og hævede tagetage med kvistene og udhuset på 18 m2. Gribskov Kommune påstod frifindelse, subsidiært hjemvisning. Retten fandt efter at have besigtiget de omhandlede ejendomme, at det var åbenbart, at det ansøgte byggeri på E’s ejendom havde medført væsentlige gener for A’s ejendom i form af bl.a. indbliksgener. Hertil kom opførelsen af udhuset med ydervæg direkte i skel, hvilket ifølge retten som udgangspunkt var i strid med bygningsreglementet. Da udhuset var isoleret og med indlagt el og gulvvarme og beklædt med klinker, fremtrådte udhuset som en regulær anneksbygning udført i gedigne materialer og med panoramavinduer mod vandet. Den manglende partshøring af A indebar derfor en ”grov overtrædelse” af forvaltningslovens § 19. Efter bevisførelsen lagde retten endvidere til grund, at kommunen ikke havde godtgjort, at partshøring af A ikke ville have haft betydning for byggetilladelsen, herunder navnlig med hensyn til dens vilkår. Retten bemærkede, at BR18 § 168 om byggeretten ikke skal fortolkes på den måde, at kommunen er afskåret fra at nægte at godkende bygninger eller bygningsændringer, som indebærer indbliksgener eller andet, der overskrider den naboretlige tålegrænse eller i hvert fald krænker væsentlige hensyn af naboretlig karakter, uanset om de gældende bestemmelser om højde- og afstandsforhold mv. i henhold til kravene i bygningsreglementet og lokalplanen måtte være overholdt. Retten fandt på den baggrund, at byggetilladelsen var ugyldig, uden det var nødvendigt at tage stilling til, om byggetilladelsen også var i modstrid med lokalplan og bygningsreglementet. For så vidt angik påstanden om kommunens udstedelse af påbud om fysisk lovliggørelse til E fandt retten, at spørgsmålet om konsekvenserne af byggetilladelsens ugyldighed måtte bero på en ny myndighedsafgørelse, som efterfølgende ville kunne indbringes for domstolene, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos kommunen.
Kommentar: Når et ansøgt byggeri overholder den såkaldte byggeret, opstår der efter BR18 § 168 et retskrav for ansøgeren på at få byggetilladelse til byggeriet. Tilsvarende følger af administrativ praksis, jf. f.eks. MAD 2013.1284 Nmk og Byggeklageenhedens afgørelse af 6. august 2021 (j.nr. 21/04364), hvor det i sidstnævnte afgørelse udtales, at ”[d]a byggeriet holder sig inden for byggeretten, kan kommunalbestyrelsen […] ikke […] nægte at give byggetilladelse til det ansøgte projekt uanset, at det kan medføre eventuelle indbliksgener”, og er forudsætningsvist lagt til grund af ombudsmanden i FOB 2011 4-1. At ansøgeren har retskrav efter byggeloven og bygningsreglementet på at få byggetilladelse, er derimod ikke ensbetydende med, at byggeriet ikke vil kunne hindres efter anden lovgivning, herunder planloven, ligesom byggetilladelsen efter omstændighederne kan betinges af vilkår, jf. f.eks. byggelovens § 6 D. Det har således karakter af frihåndstegning i strid med lovens ordlyd, når byretten i den ovenstående sag helt generelt udtaler, at kommunen uanset BR18 § 168 kan nægte at godkende bygninger eller bygningsændringer, som indebærer indbliksgener el.lign., der ”overskrider den naboretlige tålegrænse” eller ”krænker væsentlige hensyn af naboretlig karakter”. Hvis en kommune alene på grundlag af sådanne rent naboretlige hensyn vil nægte byggetilladelse, må kommunen meddele forbud efter planlovens § 14, hvilket i øvrigt også begrunder, at der skal ske partshøring af væsentligt berørte naboer, uanset om det ansøgte byggeri er i overensstemmelse med BR18. Se i øvrigt om naborettens samspil med offentlig ret ved meddelelse af tilladelser mv. Mørup: U 2015B.439, Pagh: U 2016B.145 og Mørup: U 2016B.210.