MRF 2021.280
Vestre Landsrets dom af 26. august 2021, 8. afd., sag BS-11931/2020-VLR
(Torben Geneser, Jakob O. Ebbensgaard og Astrid Bøgh)
A og B (adv. Martin Nielsen Hansen) mod C og D (adv. Claus Emil Engel Johansen)
Servitut om, at den til enhver tid værende ejer af matr.nr. 9b havde ret til parkering af to biler på matr.nr. 9a, skulle fortolkes efter ordlyden og gav ikke ejer af matr.nr. 9b ret til placering af affaldsbeholdere og andre genstande på arealet.
Sagen drejede sig om fortolkning af en rådighedsservitut, der gav den til enhver tid værende ejer af matr.nr. 9b ret til at parkere to biler på en 5 meter bred privat fællesvej på matr.nr. 9a. Servitutten var udformet af ejerne af matr.nr. 9 b og var tinglyst i 2008. I 2009 overtog A og B matr.nr. 9a fra C og D, som fortsat var ejere af matr.nr. 9b. Efterfølgende opstod der tvist mellem ejerne matr.nr. 9a og ejerne matr.nr. 9b om, hvorvidt denne del af den private fællesvej tillige kunne anvendes til affaldsbeholdere og cykler for matr.nr. 9 b. A og B anlagde herefter retssag mod C og D og nedlagde bl.a. påstand om, at C og D skulle anerkende, at de alene var berettiget til at parkere på arealet, men ikke var berettiget til at henstille andre effekter på arealet, og at dette skulle tinglyses servitutstiftende på matr.nr. 9b. C og D påstod frifindelse. Byretten fandt, at det var unødigt byrdefuldt for C og D, hvis arealet alene kunne anvendes til parkering, og at det måtte have stået A og B klart, at arealet var indrettet til affaldsstativ for matr.nr. 9b, uanset dette ikke fremgik af servitutten. Ejerne af matr.nr. 9b blev derfor frifundet for denne påstand. A og B ankede til landsretten, hvor der var supplerende bevisførelse, hvoraf bl.a. fremgik, at servitutten var udformet af C og D, da den var nødvendig for at opnå byggetilladelse til et byggeri. Landsretten lagde til grund, at når servitutten efter sin ordlyd alene gav ejerne af matr.nr. 9b adgang til færdsel og parkering med to biler, kunne dette ikke fortolkes som om, der er tale om et fælles areal. Da C og D ved salg af matr.nr. 9a til A og B havde oplyst, at der sælger bekendt ikke påhvilede ejendommen utinglyste forpligtelser, og A og B ikke ved købet var gjort opmærksom på, at skraldespandene kunne anvendes af ejeren af matr.nr. 9b, og A og B efter bevisførelsen måtte anses i god tro, var eventuelt utinglyste rettigheder over arealet ekstingsveret. Landsretten ændrede herefter byrettens dom, så A og B fik medhold i den nedlagte påstand.
Kommentar: Dommen følger sædvanlig servitutfortolkning, hvorefter det kræver særlige holdepunkter at fortolke byrder for den tjenende ejendom udvidende. Dette gælder naturligvis med særlig styrke, hvor det er ejerne af den herskende ejendom, der har konciperet servitutten, før de nuværende ejere overtog den tjenende ejendom. Se uddybende herom bl.a. Pagh: Fast ejendom – regulering og køb, 3. udg., 2017, s. 184 ff. og Evald: Servitutretten, 2021, s. 67 ff.