MRF 2021.323
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. oktober 2021, j.nr. 21/10208
Stadfæstet afslag på dispensation fra aktivitetskravet i muslinge- og østersbekendtgørelsens § 16, stk. 2, ved tildeling af fiskekvote for 2021/2022, da ansøgningen var begrundet med vanskeligheder med at finde børnepasningsmuligheder under COVID-19-pandemien, hvilket nævnet ikke fandt hjemlet i bekendtgørelsens § 17, stk. 1, ligesom ansøgeren ikke havde været sygemeldt med sygdommen.
Fiskeristyrelsen sendte i juni 2021 et udkast til afgørelse om manglende opfyldelse af aktivitetskravet i muslinge- og østersbekendtgørelsens § 16, stk. 2, for fiskerisæsonen 2020/2021 i høring hos A. A anførte i sit høringssvar, at A ikke havde haft mulighed for at fange 25 % af den tildelte mængde østers i Limfjorden grundet COVID-19, da A var alenefar til en ung pige, hvorfor det var begrænset, hvor meget A kunne fiske. Fiskeristyrelsen anså høringssvaret som en ansøgning om dispensation fra aktivitetskravet og meddelte i august 2021 afslag herpå. Styrelsen traf samtidig afgørelse om, at A’s fartøj ikke havde levet op til aktivitetskravet, hvorfor der skulle ske modregning af fartøjets årsmængder for sæsonen 2021/2022. Styrelsen begrundende afslaget med, at A ikke opfyldte dispensationsbetingelserne i muslinge- og østersbekendtgørelsens (2019/1258) § 17, stk. 1. Afgørelsen blev påklaget af A, der bl.a. anførte, at A’s datter ikke kunne være alene hjemme og ikke havde mulighed for at bo hos sin mor. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fremhævede indledningsvis ordlyden af muslinge- og østersbekendtgørelsens § 17, stk. 1, hvorefter dispensation fra aktivitetskravet i § 16, stk. 2, kun kan meddeles ved havari, fiskeristop, fartøjsførerens sygdom eller lignende eller varetagelse af en tillidspost i fiskeriets organisationer. Nævnet konstaterede i forlængelse heraf, at vanskeligheder i forhold til børnepasningsmuligheder ikke fremgår af listen over situationer, der kan begrunde dispensation fra aktivitetskravet. Nævnet fandt, at det forhold, at A ønskede dispensation på baggrund af vanskeligheder med at finde pasningsmuligheder til hans datter, heller ikke kunne indeholdes i en af de oplistede situationer i bestemmelsen. Nævnet fandt endvidere, at A’s henvisning til COVID-19 ikke var tilstrækkelig præcis eller konkretiseret til at kunne fastslå, om der herved var tale om en situation omfattet af ”fartøjsførerens sygdom eller lignende”. Nævnet fandt derimod, at henvisningen til COVID-19 i ansøgningen ikke havde givet udtryk for, at A havde været sygemeldt med sygdommen, idet COVID-19 alene var nævnt i relation til at få privatlivet til at hænge sammen under COVID-19-pandemien med pasning. På denne baggrund vurderede nævnet, at heller ikke henvisningen til COVID-19 faldt under en af de situationer, der er oplistet i bekendtgørelsens § 17, stk. 1. A havde derfor ikke godtgjort, at A grundet havari, fiskeristop, fartøjsførerens sygdom eller lignende ikke havde været i stand til at fiske og lande årsmængder, hvorfor A ikke opfyldte betingelserne for at opnå dispensation fra aktivitetskravet i bekendtgørelsens § 16, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede herefter afgørelsen.
Kommentar: Afgørelsen giver som afgørelsen i MRF 2021.311 Mfk indtryk af en overfladisk sagsbehandling i klagenævnet. Det følger af muslinge- og østersbekendtgørelsens (nu bkg. 2021/2298) § 16, stk. 2, at erhvervsfiskere med tilladelse til østersfiskeri i Limfjorden hvert år skal lande mindst 25 % af den tildelte kvote, og hvis dette ikke opfyldes, vil kvoten det efterfølgende år blive nedskrevet, jf. § 16, stk. 5. Der kan dispenseres fra forpligtelsen som følge af bl.a. ”fartøjsførerens sygdom el.lign.” (nu § 18, stk. 1). I lyset af de ekstraordinære forhold, som corona-restriktioner har påført A, forekommer det nærliggende at henføre disse begrænsninger under ”el.lign.”, og det må som minimum kræve en nærmere forklaring, hvorfor de begrænsninger i muligheden for fiskeri, som A er blevet påført som følge af generelle corona-restriktioner, ikke kan henføres herunder.