MRF 2021.325
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. oktober 2021, j.nr. 18/04729 og 18/06649
Ophævet og hjemvist tillæg til miljøgodkendelse af biogasanlæg til forøgelse af kapacitet fra 36.000 tons om året til 100.000 tons, da godkendelse fejlagtig var sket som bilag 2 virksomhed, og der ikke i godkendelsen var taget højde for de særlige krav, der gælder for bilag 1-virksomheder.
Hjørring Kommune meddelte i september 2017 tillæg til miljøgodkendelse til en forøgelse af biomasseindtaget fra 36.000 tons om året til 100.000 tons på et biogasanlæg. I afgørelsen var anført, at godkendelsen af biogasanlægget var omfattet af listepunkt J 205 på bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen. Der var i tillægget fastsat vilkår om, at virksomheden maksimalt måtte behandle 100.000 tons biomasse om året, og at de forventede mængder af godkendt biomasse fordelte sig som 75.000 tons gylle, 15.000 tons tør biomasse og 10.000 tons glycerin. Afgørelsen blev påklaget af to omboende, N1 og N2, der boede henholdsvis 1.300 meter og 600 meter for virksomheden. Klagerne anførte bl.a., at tillægget ville medføre forøgede støj- og lugtgener, og at der ikke var foretaget korrekte beregninger heraf. I forbindelse med klagesagen traf kommunen i juli 2018 en ny afgørelse, hvoraf fremgik, at tillægget til miljøgodkendelsen ved en fejl var blevet meddelt efter samme listepunkt som den oprindelige miljøgodkendelse, og at tillægget burde være meddelt efter listepunkt 5.3.b.i på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, idet der behandledes ca. 274 tons biomasse om dagen. Det fremgik desuden af afgørelsen, at godkendelsen af bilag 1-virksomheden kræver en ændret sagsbehandling, og at kommunen derfor havde igangsat arbejdet med at berigtige dette. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt indledningsvis, at N1, hvis bolig var placeret ca. 1.300 meter fra biogasanlægget, ikke havde en sådan individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, at N1 var klageberettiget. Nævnet afviste herefter at realitetsbehandle klagen fra N1, men behandlede klagen fra N2. Nævnet lagde herefter til grund, at virksomheden havde ansøgt om miljøgodkendelse til en kapacitet større end 75 tons om dagen, og at miljøgodkendelsen derfor skulle være meddelt efter reglerne for bilag 1-virksomheder (listepunkt 5.3.b.i). Da kommunen havde vurderet de ansøgte aktiviteter efter et forkert listepunkt, led afgørelsen af en væsentlig retlig mangel, idet bilag 1-virksomheder er underlagt særlige krav af både formel og materiel karakter, som derfor ikke var varetaget i forbindelse med afgørelsen. Det forhold, at kommunen i juli 2018 havde meddelt fornyet afgørelse om tillæg til miljøgodkendelse, kunne ikke føre til en anden vurdering. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede herefter afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsen er et eksempel på, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har pligt til af egen drift at sikre, at påklagede afgørelser ikke er i modstrid med EU-regler, uanset om dette er gjort gældende af klager. I dette tilfælde var problemet, at direktiv 2010/75 om industrielle emissioner (IE-direktivet) indeholder udvidede krav til sagens oplysning, inddragelse af borgerne og krav om basistilstandsrapport af tidligere jordforurening i forbindelse med godkendelse eller revurdering, hvor sidstnævnte i dansk ret er gennemført som miljøbeskyttelseslovens § 35 c. Den omstændighed, at kommunen under sagens behandling havde opdaget fejlen og truffet en ny afgørelse, kunne ikke rette op på den retlige mangel, hvorfor sagen måtte gå om, hvilket forekommer velbegrundet.