MRF 2021.133
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. marts 2021 (j.nr. 19/06034)
Vordingborg Forsyningsservice A/S’ afgørelse om delvist afslag på aktindsigt i korrespondance med Horten Advokatpartnerselskab ændret til fuld aktindsigt, da dokumenterne ikke kunne undtages med henvisning til offentlighedsloven § 27, nr. 4.
Vordingborg Forsyningsservice A/S blev i november 2016 anmodet om aktindsigt i breve, mails, referater, notater, herunder telefonnotater, samt journal for al korrespondance mellem selskaberne i koncernen Vordingborg Forsyning og Horten Advokatpartnerselskab i perioden fra den 1. januar 2016 til den 28. november 2016. Vordingborg Forsyningsservice A/S meddelte i januar 2017 afslag på aktindsigt med henvisning til, at der var tale om brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres, jf. offentlighedslovens § 27, nr. 4. Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der fik adgang til at tilgå sagens dokumenter via Vordingborg Forsynings systemer. Nævnet konstaterede, at sagen vedrørte 225 dokumenter, og fandt, at en række af de undtagne dokumenter indeholdt miljøoplysninger. Nævnet fandt derfor, at anmodningen om aktindsigt skulle behandles efter miljøoplysningsloven, hvorfor afgørelsen blev ophævet, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling. Vordingborg Forsyningsservice A/S meddelte herefter den 18. juni 2019 med henvisning til offentlighedslovens § 27, nr. 4, delvist afslag på aktindsigt i korrespondancen. Selskabet begrundende dette med, at nævnet i den forrige behandling af sagen havde behandlet en større mængde dokumenter end anmodningens omfang, og at de dokumenter, der var ansøgt aktindsigt i, ikke indeholdt miljøoplysninger omfattet af miljøoplysningslovens § 3. Afgørelsen blev påklaget af afgørelsens adressat, der anførte, at der ikke kunne meddeles afslag med henvisning til offentlighedslovens § 27, nr. 4, da Vordingborg Forsyningsservice A/S ikke kunne betragtes som en offentlig myndighed. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at Vordingborg Forsyningsservice A/S var omfattet af miljøoplysningslovens § 1, stk. 2, idet selskabet varetog funktioner i relation til miljøet, og da selskabet i kraft af det kommunale ejerskab var underlagt offentlig kontrol. Nævnet havde derfor som udgangspunkt kompetence til at behandle klagen, jf. miljøoplysningslovens § 4 a. Nævnet fandt imidlertid, at de aktuelle oversendte dokumenter ikke udgjorde miljøoplysninger i miljøoplysningslovens forstand, da dokumenterne alene indeholdte oplysninger om administrativ håndtering af aktindsigtsanmodninger. Da dokumenterne ikke vedrørte forhold, der påvirkede eller kunne påvirke de enkelte miljøelementer, havde nævnet ikke kompetence til at behandle klagen over aktindsigt efter miljøoplysningslovens § 4 a. Nævnet undersøgte herefter, om nævnet havde kompetence til at behandle klagen over aktindsigt efter vandsektorloven. Nævnet lagde til grund, at de undtagne dokumenter relaterede sig til Vordingborg Spildevand A/S, der var et spildevandsselskab i Vordingborg Forsyningsservice A/S, og at afgørelsen om aktindsigt måtte anses for at være truffet af Vordingborg Spildevand A/S. Da Vordingborg Spildevands hovedaktivitet var at transportere spildevand fra alle ejendomme i Vordingborg Kommune, fandt nævnet, at selskabet var omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 1, som vedrører vandselskaber, herunder selskaber, der udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 1. Selskabet var derfor omfattet af vandsektorlovens § 14, stk. 1, hvorfor afgørelsen om aktindsigt truffet efter offentlighedsloven kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. vandsektorlovens § 26, stk. 3. Da kun ni ud af de 32 oversendte dokumenter vedrørte Vordingborg Spildevand A/S’ korrespondance med Horten Advokatpartnerselskab, tog nævnet alene stilling til, hvorvidt der kunne meddeles aktindsigt i de ni dokumenter. Nævnet fandt, at dokumenterne ikke var omfattet af anvendelsesområdet for offentlighedsloven § 27, nr. 4, da de udelukkende vedrørte koncernens håndtering og behandling af anmodninger om aktindsigt og klager over aktindsigt. Dokumenterne kunne således hverken betragtes som brevveksling med sagkyndige i forbindelse med verserende retssager eller indeholdende overvejelser om, hvorvidt en retssag bør føres. Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede herefter afgørelsen til fuld aktindsigt, således at korrespondancen skulle udleveres i sin helhed.