MRF 2021.39
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. januar 2021, j.nr. 19/05056
Ophævet og hjemvist screeningsafgørelse om, at tilladelse til råstofindvinding ikke krævede miljøvurdering, da afgørelsen byggede på vurderinger, der var lagt til grund i en forudgående tilladelse til grundvandssænkning efter vandforsyningsloven, som Miljø- og Fødevareklagenævnet havde ophævet i september 2020 grundet manglende vurdering af påvirkning af vandstanden i nærtliggende å.
Sagen omhandlede tilladelse til indvinding af 60.000 m3 sand, grus og sten årligt på et ca. 6,5 ha stort areal. Indvindingsområdet var beliggende inden for åbeskyttelseslinjen til Tude Å, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Råstofindvindingen forventedes afsluttet fire meter under grundvandsspejlet, og som konsekvens heraf meddelte Sorø Kommune den 2. maj 2019 i medfør af vandforsyningslovens § 26, stk. 1, tilladelse til sænkning af grundvandsspejlet. Tilladelsen indeholdt bl.a. vilkår om, at der ikke måtte graves under grundvandsspejlet, såfremt koten for vandspejlet i gravesøen var lavere end koten for vandspejlet indmålt i Tude Å. På baggrund af kommunens tilladelse meddelte Region Sjælland den 7. maj 2019 tilladelse til råstofindvinding efter råstoflovens §§ 7 og 8 på nærmere fastsatte vilkår og traf samtidig med henvisning til miljøvurderingslovens § 21 screeningsafgørelse om, at projektet ikke var omfattet af kravet om miljøvurdering. Regionen havde vurderet, at ansøgte projekt ikke ville påvirke miljøet væsentligt, såfremt de i tilladelsen fastsatte vilkår ville blive overholdt. Screeningsafgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, at regionens screeningsafgørelse var mangelfuld, og at der burde udarbejdes en miljøvurdering, navnlig med henvisning til, at indvinding med sænkning af terræn ville påvirke vandstanden i Tude Å med fare for udtørring af åen. Kommunen bemærkede hertil, at råstofindvindingen ikke ville påvirke vandføringen i åen væsentligt, hvorfor der ikke var angivet noget herom i den påklagede screeningsafgørelse. Regionen henviste herved til de vurderinger og beregninger, som lå til grund for kommunens tilladelse til grundvandssænkning, og til at kommunen i tilladelsen havde stillet vilkår om, at der ikke måtte graves under grundvandsspejl, såfremt vandspejlet i gravesøen var lavere end koten for vandspejlet indmålt i åen. Kommunens tilladelse til grundvandssænkning efter vandforsyningslovens § 26 var imidlertid ligeledes blevet påklaget af Danmarks Naturfredningsforening til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som den 18. september 2020 (j.nr. 19/05833) ophævede og hjemviste tilladelsen til fornyet behandling, da nævnet fandt, at vilkåret om den tilladelige sænkning af grundvandsspejlet i gravesøen ikke var fastsat med inddragelse af den seneste viden med hensyn til påvirkning af vandkvaliteten i Tude Å. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde i klagen over råstoftilladelsen til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 og dermed miljøvurderingslovens krav om screening. Nævnet fandt, at screeningsafgørelsen ikke forholdt sig til projektets påvirkning af vandføringen i Tude Å, og at regionen alene havde begrundet dette i sine bemærkninger til klagen. Nævnet bemærkede, at nævnets tidligere ophævelse af tilladelse til grundvandsænkning efter vandforsyningsloven var begrundet med, at denne tilladelses vilkår og beregninger ikke inddrog den seneste viden om påvirkning af åen. Da regionens vurdering af råstoftilladelsens indvirkning på åens vandføring var baseret på de vurderinger, der lå til grund for kommunens tilladelse efter vandforsyningsloven, fandt nævnet, at screeningsafgørelsen samlet set byggede på forkerte forudsætninger, og afgørelsen led derfor af en væsentlig mangel. På denne baggrund ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet regionens screeningsafgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer det komplicerede samspil mellem flere tilladelser og miljøvurderingslovens regler, når flere myndigheder er involveret. I Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse af kommunens tilladelse af 2. maj 2019 til grundvandssænkning var spørgsmålet om miljøvurderingsloven ikke rejst i klagesagen, selv om også denne tilladelse som minimum krævede en VVM-screening. Men klagenævnet ophævede tilladelsen, fordi kommunen ikke i denne sag havde inddraget den seneste viden om vandstandens betydning for vandløbskvaliteten, og bemærkede, at kommunen ved den fornyede behandling skulle tage hensyn til vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland (vedlagt som bilag). Regionen lagde i tilladelse af 7. maj 2019 til råstofindvinding kommunens afgørelse til grund i screening efter miljøvurderingsloven. Efter Miljø- og Fødevareklagenævnet i september 2020 ophævede kommunens tilladelse til grundvandssænkning, var det derimod rimeligt oplagt, at udfaldet måtte blive det samme for regionens råstoftilladelse, der forudsatte en grundvandssænkning.