MRF 2021.148
Planklagenævnets afgørelse af 7. maj 2021 (j.nr. 20/14648)
Genoptagelse og ændring af Planklagenævnets ophævelse af lokalplanbestemmelse, så der i tilknytning til en offentlig genbrugsplads kunne etableres en genbrugsbutik, da et genbrugscenters aktivitet efter praksisændring i nævnet må sidestilles med, at en traditionel produktionsvirksomhed sælger sine egne produkter og derfor kan være omfattet af planlovens § 5 n, stk. 1, nr. 4.
Sagen omhandlede Egedal Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 52, Affaldshåndtering ved Toppevad. Kommunen havde samtidig med planvedtagelsen truffet screeningafgørelse om, at der ikke skulle ske miljøvurdering. Det fremgik af lokalplanens § 6.4, at der i tilknytning til den offentlige genbrugsplads i området kunne etableres en genbrugsbutik med et bruttoetageareal på maks. 500 m2. Efter kommuneplantillægget måtte området anvendes til offentlig genbrugsplads, og i den forbindelse kunne der i begrænset omfang ske salg af genbrugsartikler. På baggrund af en klage over planvedtagelsen samt screeningafgørelsen ophævede Planklagenævnet ved afgørelse af 9. marts 2020 lokalplanens § 6.4, idet nævnet fandt, at en genbrugsbutik hverken var omfattet planlovens § 5 n eller § 5 o, ligesom området ikke i kommuneplanen var udlagt til de i planlovens § 5 m eller § 5 n nævnte formål. Lokalplanens § 6.4 fandtes derfor ikke i overensstemmelse med kommuneplangrundlaget eller planloven i øvrigt. Nævnet kunne derimod ikke give medhold i klagen over screeningafgørelsen. I november 2020 traf det samlede Planklagenævn imidlertid afgørelse i en anden klagesag, j.nr. 19/03605, om Københavns Kommunes endelige vedtagelse af et lokalplantillæg, hvor nævnets flertal fandt, at genbrugsbutikken i sagen fra København var omfattet af planlovens § 5 n, stk. 1, nr. 4. Egedal Kommune anmodede herefter om genoptagelse af sagen med henvisning til Planklagenævnets nye praksis. Planklagenævnet bemærkede indledningsvis, at nævnet i forbindelse med afgørelsen af 9. marts 2020 forudsatte, at salg af genbrug i tilknytning til en genbrugsstation ikke udgjorde salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Med afgørelsen fra november 2020 blev det imidlertid fastslået, at et genbrugscenters aktivitet må sidestilles med, at en traditionel produktionsvirksomhed sælger egne produkter, da et genbrugscenter modtager materialer til forskellig anvendelse, hvor nogle materialer efter genbrugscenterets sortering og eventuelt tillige bearbejdelse sælges. Nævnet anså dette for et væsentligt nyt retligt forhold, som kunne føre til et andet resultat, hvorfor nævnet genoptag sagen. Nævnet fandt herefter, at butikken i den foreliggende sag som udgangspunkt var omfattet af planlovens § 5 n, stk. 1, nr. 4. Det er dog en forudsætning, at der er tale om et begrænset arealudlæg, og at butikken reelt ikke må få mere end lokal effekt. Nævnet fandt i dette tilfælde, at en butik på 500 m2 til genbrugsprodukter i den sydlige del af Toppevad syd for Ganløse kun vil få lokal effekt, idet begrebet ”lokal effekt” i relation til en genbrugsbutik må ses i forhold til de byer, som kunne anses for det lokale opland for genbrugsstationen og dermed genbrugsbutikken. Da der lå flere byer i nærheden, og da der var en vis afstand til nærmeste anden genbrugsstation i kommunen, kunne disse byer anses for at udgøre en del af det lokale opland. Hvad angik forholdet til kommuneplanen, fandt nævnet, at det var forbundet med et betydeligt skøn, i hvilket omfang salg af genbrugsartikler har et ”begrænset omfang”. Nævnet fandt herefter ikke, at den lokalplanlagte genbrugsbutik var i strid med kommuneplanlægningen for området. Nævnet fandt på denne baggrund, at nævnets tidligere afgørelse måtte omgøres. Nævnet lagde herved vægt på, at muligheden for at etablere en genbrugsbutik må antages at have væsentlig betydning for genbrugsstationen. Planklagenævnet ændrede herefter den tidligere afgørelse, så lokalplanens § 6.4 ikke ophævedes.