MRF 2021.37

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. januar 2021, j.nr. 19/05023

Stadfæstet Assens Kommunes miljøgodkendelse til udvidelse af et husdyrbrug med den ændring, at der på husdyrbruget skulle foretages effektiv fluebekæmpelse efter nærmere fastsatte retningslinjer, og at støj fra et erhvervsmæssigt hønsehold ikke måtte være til væsentlig gene for naboer.

Assens Kommune meddelte den 9. maj 2019 miljøgodkendelse til udvidelse af et husdyrbrug med ægproduktion efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2. Husdyrbruget ville med udvidelsen have mere end 40.000 stipladser, hvormed der var tale om et IE-husdyrbrug. Husdyrbruget var tidligere blevet godkendt efter den dagældende § 12 i husdyrbrugloven. Det fremgik af miljøgodkendelsen, at beregninger af lugtemissionen viste, at lugtgeneafstanden blev overholdt i ansøgt drift til samlet bebyggelse og til byzone, men ikke til nærmeste enkeltbolig uden landbrugspligt, hvorfor kommunen havde dispenseret fra de fastlagte lugtgeneniveauer ved at anvende 50 %-reglen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 33. Kommunen havde endvidere fastsat vilkår i miljøgodkendelsen om god staldhygiejne og om støj fra husdyrbruget med udgangspunkt i Miljøstyrelsens støjvejledning. Afgørelsen blev påklaget af beboere i området, der bl.a. anførte, at det ansøgte projekt ville medføre øgede lugtgener, markant forøgelse af mængden af fluer i området, samt at 30.000 fritgående høns måtte forventes at give støjgener, hvormed både gener fra lugt, fluer og støj ville overskride den naboretlige tålegrænse. Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 4. september 2019 afgørelse om, at klagen havde opsættende virkning, jf. husdyrbruglovens § 81, stk. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvist, at nævnet ved behandlingen af klager over afgørelser efter husdyrbrugloven kun kan tage stilling til forhold, der er omfattet af husdyrbruglovgivningen, men at husdyrbrugloven på en lang række punkter indeholder regulering af naboretlige ulemper, herunder lugt-, flue- og støjgener. Nævnet lagde til grund, at det ansøgte var omfattet af godkendelsespligt efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, idet produktionsarealet var på mere end 100 m2 og havde flere end 40.000 stipladser til fjerkræ, jf. bl.a. § 10, stk. 2, i lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Vedrørende lugtgener fra husdyrbruget bemærkede nævnet, at et husdyrbrug omfattet af husdyrbruglovens § 16 a ikke kan godkendes, hvis husdyrbruget med det ansøgte kan indebære en væsentlig virkning på miljøet, som ikke kan imødegås med vilkår, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 1, jf. stk. 2. Virkningen anses i alle tilfælde for væsentlig, hvis beskyttelsesniveauet for lugt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 31-33 og bilag 3, pkt. B, ikke kan overholdes. Geneniveauerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 31 kan dog fraviges efter bekendtgørelsens § 33, hvis nærmere fastsatte betingelser er opfyldt. Nævnet lagde til grund, at de i § 33, stk. 1, nr. 1 og 2, anførte betingelser var opfyldt, og fandt, at det ansøgte projekt kunne godkendes på trods af overskridelsen af lugtgeneafstanden, idet nævnet var af den opfattelse, at der ikke af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 33 er nogen retlig begrænsning af muligheden for at godkende et ansøgt projekt, selvom lugtgeneafstanden er overskredet, hvis blot de i § 33, stk. 1, nr. 1 og 2, anførte betingelser er opfyldt. Nævnet bemærkede endvidere, at de genekriterier for lugt, der er fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, ikke gælder i forhold til de af klagernes ejendomme, der i Geodatastyrelsens matrikelregister er noteret som landbrugsejendomme, og som dermed ifølge § 2, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme er undergivet landbrugspligt. Vedrørende fluer og støjgener bemærkede nævnet, at kommunen efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 34, stk. 1, nr. 4, skal vurdere, om den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring efter husdyrbruglovens § 16 a kan indebære væsentlig virkning på miljøet, herunder i forhold til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, i forhold til bl.a. flue- og støjgener. Det følger endvidere af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, jf. bilag 1, punkt B7, at en ansøgning om godkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a skal indeholde oplysninger om husdyrbrugets genepåvirkninger, herunder fluer og støj. For så vidt angik fluegener fandt nævnet efter en samlet vurdering, at den ansøgte produktion ikke ville medføre væsentlige fluegener for de omkringboende, så længe ansøger overholdt de i godkendelsen angivne foranstaltninger samt de af kommunen fastsatte vilkår. Nævnet tilføjede dog et nyt vilkår om effektiv fluebekæmpelse. For så vidt angik støj lagde nævnet til grund, at kommunen i miljøgodkendelsen havde fastsat vilkår om støj fra husdyrbruget med udgangspunkt i Miljøstyrelsens støjvejledning. Kommunen havde vurderet, at der med disse vilkår i tilstrækkeligt omfang var taget hensyn til omgivelserne, hvilket nævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte i forhold til husdyrbrugets bygningsparcel. For så vidt angik støj fra de udegående høns bemærkede nævnet, at der ikke er fastsat vejledende støjgrænser for dyrehold, og at det af støjvejledningen følger, at den eneste realistiske mulighed for at undgå støjgener i forbindelse med dyrehold er at vælge en hensigtsmæssig placering af virksomheden i en passende afstand til nærmeste beboelse, samt at det i mange tilfælde vil være rimeligt at begrænse støjgenerne om natten og aftenen ved at holde dyrene indelukket i disse tidsrum. For at kunne imødegå eventuelle støjgener fra de udegående høns tilføjede nævnet vilkår om, at støj fra det erhvervsmæssige hønsehold ikke måtte give anledning til støj hos naboer, som efter tilsynsmyndighedens vurdering vil være til væsentlig gene. Nævnet stadfæstede herefter kommunens afgørelse med den ændring, at der blev indsat to nye vilkår om henholdsvis fluebekæmpelse og støjnedbringelse.

Link til afgørelsen.