MRF 2021.88
EU-Domstolens dom af 15. april 2021, 1. afd., sag C-470/19, Friends of the Irish Environment
Domstole og organer, der er underlagt domstolenes kontrol og har tæt forbindelse til disse, udgør ikke offentlige myndigheder omfattet af miljøoplysningsdirektivets regler. Dette gælder, uanset om sagsakterne indgår i verserende eller afsluttede retssager.
Sagen angik afgrænsningen af miljøoplysningsdirektivets (2003/4) anvendelsesområde over for dømmende myndighed. I juli 2016 søgte NGO’en Friends of the Irish Environment aktindsigt hos justitskontoret ved High Court i nogle sagsakter, herunder skriftvekslingen og de endelige afgørelser, der indgik i en afsluttet retssag vedr. en byggetilladelse til opførelsen af vindmøller i County Cork. Kort tid efter afslog Courts Service anmodningen med henvisning til, at de irske aktindsigtsregler ikke omfattede retssager eller dokument fremlagt i retssager. Sagen blev indbragt for de irske domstole, der forelagde et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen, om medlemsstaterne efter miljøoplysningsdirektivet kan undtage sagsakter i afsluttede retssager fra retten til aktindsigt i miljøoplysninger. EU-Domstolen konstaterede, at miljøoplysningsdirektivets art. 2, nr. 2, definerer begrebet offentlige myndigheder og giver medlemsstaterne en mulighed for at undtage myndigheder, der opfylder denne definition, fra direktivets anvendelsesområde, når myndigheden udøver dømmende eller lovgivende magt. Derimod udgør retterne og de fysiske eller juridiske personer, der er underlagt disses kontrol, ikke offentlige myndigheder i henhold til definitionen i art. 2, nr. 2, og de skal derfor ikke undtages fra direktivet efter medlemsstaternes bestemmelse. Allerede af denne grund er der i disse tilfælde ikke grund til at sondre mellem, om sagsakterne vedrører verserende eller afsluttede sager eller sager, der kan genoptages. I den konkrete sag tilkom det den forelæggende ret at afgøre, om Courts Service of Ireland skulle anses for en offentlig myndighed i henhold til direktivets art. 2, nr. 2, eller om organet har en tæt forbindelse til de irske retter, der fører kontrol med organet, således at organet udgør en retlig myndighed, der ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.
Kommentar: Resultatet i sag C-470/19 forekommer relativt oplagt og giver ikke anledning til at genoverveje den almindelige opfattelse i dansk ret af, at Domstolsstyrelsen udgør en del af den offentlige forvaltning og dermed også er undergivet miljøoplysningslovens og offentlighedslovens anvendelsesområde, jf. f.eks. Fenger (red.), Forvaltningsret, 2018, s. 116. Ud fra beskrivelsen i sag C-470/19 synes Courts Service således at varetage nogle funktioner med større tilknytning til domstolene end Domstolsstyrelsen, ligesom majoriteten af medlemmerne af Domstolsstyrelsens bestyrelse (modsat bestyrelsen for Courts Service) ikke er dommere. Derimod giver dommen ikke svar på, om det er foreneligt med miljøoplysningsdirektivet, at § 9 a, stk. 3, i lov om Domstolsstyrelsen undtager de domme og sagsbehandlingsdata, som Domstolsstyrelsen modtager i forbindelse med etableringen af domstolenes digitale domsdatabase, fra retten til aktindsigt efter offentlighedsloven. Forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 22 af 7. oktober 2015) indeholder ikke en nærmere vurdering af bestemmelsens forhold til miljøoplysningsreglerne.