MRF 2021.288
Vestre Landsrets dom af 11. oktober 2021, 13. afd., sag S-1520-21
(Ida Skouvig, Peter Buhl og Rikke Holm Simonsen (kst.))
Anklagemyndigheden mod T (adv. Gert Lund)
Under sag om forhøjelse af tvangsbøder for ikke at efterkomme påbud om fysisk lovliggørelse af lokalplanstridig tagterrasse kunne der ikke ske fornyet prøvelse af eller bevisførelse om påbuddets lovlighed.
Ved Vestre Landsrets dom af 26. februar 2019 (MAD 2019.90 V) blev T idømt en bøde på 10.000 kr. for ikke at efterkomme Ringkøbing-Skjern Kommunes påbud fra juli 2015 om fjernelse af en tagterrasse og en dør i kvist, der var opført på T’s ejendom i strid med en lokalplan. T blev samtidig idømt månedlige tvangsbøder på 2.000 kr. fra 1. maj 2019, indtil påbuddet blev opfyldt. T betalte tvangsbøderne, men efterkom fortsat ikke lovliggørelsespåbuddet, hvorefter anklagemyndigheden i januar 2021 anmodede byretten om at forhøje de månedlige tvangsbøder til 8.000 kr. med virkning fra 1. april 2021. T påstod frifindelse og gjorde på ny gældende, at påbuddet fra 2015 var ugyldigt, ligesom T ønskede ny bevisførelse herom, herunder at føre sin ægtefælle som vidne. Anklagemyndigheden protesterede med henvisning til, at landsrettens dom af 26. februar 2019 var endelig og havde retskraft, og at T derfor var henvist til at anmode Den Særlige Klageret om genoptagelse af sagen (hvilket klageretten i juli 2019 havde afslået). Byretten fandt, at sagen ikke vedrørte efterprøvelse af påbuddets gyldighed, hvorfor bevisførelsen herom ikke blev tilladt. Landsretten stadfæstede byrettens kendelse og udtalte, at spørgsmålet om påbuddets oprindelige lovlighed blev afgjort ved landsrettens dom af 26. februar 2019, hvorfor bevisførelse herom var overflødig under sagen om forhøjelse af de idømte tvangsbøder.
Kommentar: Det ses iblandt, at tvangsbøder idømt for manglende efterkommelse af et administrativt påbud efterfølgende må forhøjes for at sikre, at tvangsbøderne får den tilsigtede tvingende virkning over for lovovertræderen, jf. TfK 2003.605 V og TfK 2014.631 Ø/MAD 2014.243 Ø og sml. U 1930.179 Ø. Om de betænkeligheder, der kan knytte sig til sådanne sager, se Toftegaard Nielsen: ’Tvangsbøder - fortsat undladelse af at efterkomme et påbud’, U 2007B.115 (118 f.). At der ikke kan ske fornyet prøvelse af gyldigheden af et påbud under en sag, der alene angår en forhøjelse af allerede idømte tvangsbøder, forekommer velbegrundet, da der i modsat fald ville ske en omgåelse af de formelle og materielle regler for genoptagelse af straffesager i retsplejelovens kapitel 86; se særligt § 979, hvorefter denne kompetence tilkommer Den Særlige Klageret.