MRF 2021.84
Planklagenævnets afgørelse af 15. april 2021 (j.nr. 19/06899)
Landzonetilladelse til modelflyveplads ophævet, da tilladelsen på de angivne vilkår kunne medføre betydelige støjgener, og der ikke var fastsat egentlige begrænsninger for flyvetider.
På en ejendom i landzone var der ansøgt om tilladelse til en modelflyveplads med en græsbelagt startbane på 50x130 m. Ejendommen var beliggende i det åbne land omgivet af landbrugslandskab med en kombination af åbne marker, levende hegn og småskove. Inden for en afstand af ca. 200 m fra startbanen lå 6 ejendomme, hvoraf den nærmeste lå i en afstand af ca. 120 m fra startbanen og ca. 25 m til det anslåede luftrum. Området var i kommuneplanen udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder. Nærmeste Natura 2000-område lå ca. 1,3 km fra det omhandlede areal. Bornholms Regionskommune meddelte den 19. juli 2019 landzonetilladelse til modelflyvepladsen på nærmere angivne vilkår, herunder at der maksimalt måtte foretages natflyvning efter kl. 21 tre gange årligt, og at der ikke måtte flyves med brændstofmodeller eller andre støjende fly torsdag, fredag, lørdag og søndag mellem kl. 12 og 15. Kommunen lagde navnlig vægt på, at flyvepladsen i gennemsnittet forventedes anvendt én gang ugentligt, og at støjgrænserne var overholdt. Afgørelsen blev påklaget af to naboer, der bl.a. anførte, at modelflyvepladsen ville medføre støjgener, og at der ikke var foretaget støjmålinger af flyene i luften. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at der ved anvendelsen af arealet til flyvning med modelfly var tale om en ændret anvendelse, som krævede landzonetilladelse efter planlovens § 35. Ved vurdering af kommunens tilladelse kunne det ikke tillægges væsentlig betydning, at kommunen alene forventede flyvninger ca. én gang om ugen, da der i landzonetilladelsen ikke var fastsat et egentligt vilkår herom. Nævnet fandt, at der foruden vilkåret om, at der ikke måtte flyves efter kl. 21, ikke var fastsat begrænsninger i forhold til flyvetidspunkter. Nævnet fandt endvidere, at der efter tilladelsens ordlyd kunne ske flyvning med brændstofmodeller eller andre støjende fly i alle andre tidsrum end de nævnte. Da flyvningen således kunne foregå i tidsrum, hvor der efter vejledningen om ekstern støj for virksomheder gælder skærpede støjkrav, herunder om aftenen og natten, fandt nævnet, at en tilladelse på de angivne vilkår kunne medføre en betydelig støjpåvirkning for naboerne. Nævnet fandt det endvidere tvivlsomt, at støjgrænserne for nærmeste nabo kunne overholdes, da påtænkte luftrum ifølge ansøgningen lå ca. 25 m herfra, og da luftrummet ikke var fastlagt i selve landzonetilladelsen. Nævnet fandt herefter ikke, at der kunne gives landzonetilladelse som meddelt, dog uden at nævnet tog stilling til, om der kunne gives landzonetilladelse på andre vilkår. Planklagenævnet ophævede på denne baggrund afgørelsen.
Kommentar: Mens det må tiltrædes, at en landzonetilladelse kan fastsætte tidspunkter for, hvornår en aktivitet kan foregå, ses der ikke i planloven hjemmel til at fastsætte støjgrænser i en landzonetilladelse, da sådanne forureningsbegrænsende vilkår i overensstemmelse med det materielle specialitetsprincip må fastsættes med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, hvilket i dette tilfælde vil sige miljøbeskyttelseslovens § 42.