MRF 2021.129
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. marts 2021 (j.nr. 18/05058)
Påbud efter jordforureningslovens § 40 om undersøgelse af olieforurening ophævet, da lastbilens ejer ikke var rette påbudsadressat, fordi forureningen var opstået pga. hærværk, hvorfor lastbilens ejer ikke senere ville kunne mødes med et oprensningspåbud, jf. jordforureningslovens § 41, stk. 2, 2. pkt.
Slagelse Kommune meddelte den 1. marts 2018 påbud efter jordforureningslovens § 40, stk. 1, om undersøgelse af en forurening på en parkeringsplads. Forureningen hidrørte fra et diesel- og hydraulikspild fra en lastbil tilhørende en virksomhed, der drev autoophug og handel med metalskrot på naboejendommen. Påbuddet var meddelt til virksomheden efter jordforureningslovens § 41, stk. 3, nr. 1. Forurening var sket i forbindelse med et tyveri fra tankene på lastbilen, hvor der var boret hul i lastbilens dieselolietank og tank til hydraulikolie. Dieselolietanken var opmålt til ca. 400 liter og hydraulikolietanken til ca. 200 liter, og dieselolietanken var tanket umiddelbart inden tyveriet. Begge tanke var efter tyveriet stort set tomme for produkt. Det fremgik af sagens oplysninger, at politiet havde pågrebet en formodet gerningsmand på stedet. Det blev endvidere under sagens behandling oplyst, at en af to mistænkte for hærværk på og forsøg på tyveri fra klagers lastbil var blevet meddelt tiltalefrafald, da vedkommende var blevet dømt i en anden straffesag, men at politiet fortsat anså den pågældende som skyldig. Afgørelsen blev påklaget af virksomheden, der anførte, at virksomheden ikke kunne anses for forurener, og at der forelå en situation omfattet af jordforureningslovens § 41, stk. 2, idet forureningen var opstået på grund af hærværk. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at virksomheden var forurener i henhold til jordforureningslovens § 41, stk. 3, nr. 1, idet virksomheden i erhvervsmæssigt øjemed havde anvendt lastbilen, hvorfra forureningen hidrørte. Nævnet bemærkede imidlertid, at det ville være i strid med proportionalitetsprincippet at meddele undersøgelsespåbud i tilfælde, hvor det på forhånd kunne udelukkes, at der senere ville kunne meddeles et oprensningspåbud efter jordforureningslovens § 41. Nævnet fandt, at der ikke kunne meddeles oprensningspåbud i den konkrete sag, da forureningen var opstået på grund af hærværk, jf. § 41, stk. 2, 2. pkt. Nævnet bemærkede herved, at der ved fortolkningen af begrebet hærværk måtte tages udgangspunkt i den strafferetlige forståelse, og at anklagemyndigheden i sagen havde henført forholdet under straffelovens § 291, stk. 1, om hærværk. Da virksomheden ikke ville kunne mødes med et oprensningspåbud, kunne virksomheden ikke anses som rette adressat for undersøgelsespåbuddet. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede herefter undersøgelsespåbuddet.
Kommentar: Det fremgår udtrykkeligt af jordforureningslovens § 41, stk. 2, 2. punktum, der kom ind under Folketingets behandling af lovforslaget, at der ikke kan meddeles påbud ved forurening, som skyldes hærværk, medmindre dette tilskrives forurenerens uforsvarlige adfærd. Begrebet hærværk omfatter efter strafferetten forsætlig ødelæggelse af ting, der ikke tilhører hærværksmanden. Afgørelsen er derfor helt i overensstemmelse med jordforureningsloven og må anses for en underkendelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 15. december 2014 (trykt i MAD 2014.506), hvor nævnet antog, at undtagelsen for hærværk i § 41, stk. 2, ikke gælder, hvis der samtidigt begås tyveri. Der er derimod forkert, når klagenævnet begrunder dette med, at anklagemyndigheden havde rejst tiltale for hærværk. Uanset om der er rejst tiltale for hærværk, kan påbud ikke meddeles, hvis forureningen – efter myndighedens præjudicielle stillingtagen – må antages at skyldes hærværk, der ikke kan bebrejdes forureneren.