MRF 2021.337
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. december 2021, j.nr. 19/02978 og 19/02979
Dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til bekæmpelse af rynket rose i Natura 2000-område stadfæstet, da det fandtes nødvendigt for at forhindre skade på habitatnaturen.
Kalundborg Kommune meddelte i februar 2019 i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, jf. § 3, dispensation til rydning af rynket rose på et af Naturstyrelsen ejet areal ud til Sejerøbugten, der er udlagt som Natura 2000-område og fuglebeskyttelsesområde. Af drifts- og plejeplanen for ejendommen fremgik, at der var store naturmæssige interesser på arealet, og at den store bestand af rynket rose, der er en invasiv art og var spredt på størstedelen af terrænet, udgjorde en trussel mod bevarelsen af de lysåbne habitatnaturtyper. Dispensation til bekæmpelse af rynket rose omfattede et areal med ca. 1,4 ha beskyttet natur. Bekæmpelsen ville foregå ved, at rynket rose først blev skåret ned, hvorefter genvækst ville blive penslet med roundup, indtil yderligere genvækst ophørte. Afgørelsen blev påklaget af Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, at brug af roundup ikke er nødvendig for bekæmpelsen af rynket rose og kan medføre skade på de følsomme habitatnaturtyper, at det fremgik af drifts- og plejeplanen, at der ikke måtte anvendes kemiske bekæmpelsesmidler på terrænet, og at dispensationen burde være tidsbegrænset. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at størstedelen af arealerne på ejendommen var omfattet af forbuddet mod tilstandsændringer i naturbeskyttelseslovens § 3, og at en bekæmpelse af rynket mose udgjorde en tilstandsændring, der krævede dispensation. Med henvisning til den udbredte forekomst af rynket mose fandt nævnet, at det var nødvendigt at bekæmpe rynket rose for at forhindre, at den artsrige og lysåbne habitatnatur blev fortrængt. Da det fremgik af både Natura 2000-planen samt drifts- og plejeplanen, at det var nødvendigt at foretage en fokuseret indsats for at bekæmpe rynket rose, fandt nævnet, at bekæmpelsen var direkte forbundet med eller nødvendig for Natura 2000-områdets forvaltning. Dispensationen fandtes derfor ikke var omfattet af kravet om væsentlighedsvurdering jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, 2. pkt. Bekæmpelsen var tillige støttet via et EU-LIFE-projekt, hvor det ligeledes var forudsat, at der skulle ske bekæmpelse af rynket rose. Nævnet fandt ikke grundlag for at anfægte, at den mest hensigtsmæssige måde at opnå en effektiv bekæmpelse af rynket rose var ved at foretage en indledende beskæring af buskene for derefter at følge op én gang årligt med brug af roundup. Nævnet lagde vægt på, at Naturstyrelsen havde oplyst, at det efter udarbejdelsen af drifts- og plejeplanen ikke havde vist sig muligt at knuse eller rykke rynket rose op, da der var risiko for at støde på forsagere. Nævnet lagde tillige vægt på, at forekomsten af rynket rose var så udbredt i området, at en effektiv afgræsning heraf ville kræve et højt græsningstryk over mange år, hvilket kunne påvirke habitatnaturtyper og ynglende fuglearter i området, uden at det kunne føre til et andet resultat, at drifts- og plejeplanen anførte, at der ikke måtte anvendes kemiske bekæmpelsesmidler på arealet. Nævnet henviste til, ”at drifts- og plejeplanen er udarbejdet af en offentlig myndighed som grundejer, hvorfor den ikke har karakter af en kommunal Natura 2000-handleplan, jf. lovens § 43 a, stk. 3, og derfor ikke er omfattet af miljømålsloven”. Planen havde derimod ifølge nævnet karakter af et vejledende administrationsgrundlag, som kunne fraviges, når der forelå en konkret og saglig begrundelse herfor. Nævnet afviste at gøre dispensationen tidsbegrænset, da bekæmpelsen burde foregå, indtil rynket rose var helt udryddet. Nævnet fandt på denne baggrund, at projektet var naturforbedrende for de beskyttede naturtyper, og stadfæstede dispensationen.
Kommentar: Afgørelsen er mht. konklusionen på linje med tidligere afgørelser, hvor klagenævnet har givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til bekæmpelse af invasive arter med kemiske bekæmpelsesmidler i Natura 2000-områder, hvor kan nævnes afgørelserne i MAD 2016.440 Nmk og MAD 2017.180 Mfk og MAD 2019.169 Mfk. Dette gælder dog ikke klagenævnets bemærkninger om, ”at drifts- og plejeplanen er udarbejdet af en offentlig myndighed som grundejer, hvorfor den ikke har karakter af en kommunal Natura 2000-handleplan, jf. lovens § 43 a, stk. 3, og derfor ikke er omfattet af miljømålsloven”. For det første må det noteres, at der er miljømålslovens § 46 a, stk. 3, som nævnet henviser til, og denne bestemmelse lyder: ”Handleplanen skal ikke omfatte offentligt ejede arealer, når der for sådanne arealer foreligger en plan for forvaltningsindsatsen, der er i overensstemmelse med de fastsatte mål for naturtilstanden. I disse tilfælde skal handleplanen ledsages af en beskrivelse af denne forvaltningsindsats”. Det fremgår således tydeligt, at § 46 a, stk. 3, ikke fritager offentligt ejede arealer fra miljømålsloven, men alene vedrører de kommunale handleplaner. Det må videre konstateres, at efter reglen i § 46 a, stk. 3, afløser Naturstyrelsens drifts- og plejeplan for arealet den kommunale handleplan og må derfor have samme retsvirkning som denne. Klagenævnets bemærkning om, at Naturstyrelsens drifts- og plejeplan alene er en vejledning, har derfor karakter af frihåndstegning, hvorved det mere generelt må bemærkes, at Naturstyrelsens plejeplaner for offentligt ejede arealer i Natura 2000-områder endvidere må anses for en retsakt omfattet af miljøvurderingsloven. Det vides ikke, om disse regler er iagttaget forud for Naturstyrelsens vedtagelse af drifts- og plejeplan for det berørte areal. Hvis det herefter må lægges til grund, at plejeplanen forbyder kemiske bekæmpelsesmidler på arealet, udelukker dette ikke, at der gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, men det har med sikkerhed den retsvirkning, at der forud for dispensationen skal ske en vurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, jf. EU-Domstolens dom i sag C-441/17, Kommissionen mod Polen, om bekæmpelse af den invasive typografbile ved skovhugst i et Natura 2000-område.