MRF 2021.326
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. oktober 2021, j.nr. 18/04827
Ophævet og hjemvist miljøgodkendelse til modtageanlæg for neddeling af offshore produktionsanlæg på Esbjerg Havn, da støjberegningerne ikke var udført efter Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj, og da vurdering af støjpåvirkningen af Natura 2000-område var utilstrækkelig.
Esbjerg Kommune meddelte den 6. oktober 2017 miljøgodkendelse til etablering af modtageanlæg for neddeling af et offshore produktionsanlæg på Esbjerg Havn. Virksomheden skulle modtage afmonterede moduler fra faste olie-/gasplatforme fra den danske del af Nordsøen til neddeling i modtageanlægget og fra vindmølletårne og naceller samt andre offshore installationer, der bestod af samme materialer som platforme. Virksomheden bestod af en dekommissioneringsplads, herunder oplagsplads samt plads til tilhørende hjælpefaciliteter, med et samlet areal på ca. 45.000 m2. Virksomheden skulle etableres i byzone i et område, der i kommuneplanen var udlagt til havneerhverv og havneorienteret industri med særlige beliggenhedskrav. Området var omfattet af lokalplan nr. 381 for Esbjerg, der udlagde området til kraftværker og tungere industri. Virksomheden ville være beliggende ca. 850 meter fra nærmeste Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet, mellem Esbjerg Havn og Fanø. Det fremgik af miljøgodkendelsen, at der skulle indsendes en beregning af det samlede støjniveau udført som ”Miljømåling – ekstern støj” efter Miljøstyrelsens gældende vejledning om støj. Det fremgik endvidere, at der var udført beregninger af den forventede støjbelastning af omgivelserne efter ”General Prediction Method”, som er identisk med metoden beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder, og at de udførte beregninger var opdateret efter den nyeste opdaterede beregningsmodel. Beregningen af støjbelastningen var oprindeligt rapporteret i et notat af fra november 2007, hvilket var vedlagt ansøgningen om miljøgodkendelse. Kommunen havde vurderet, at de tidligere gennemførte beregninger fortsat var fyldestgørende. Der var udarbejdet en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, og en støjberegning i forhold til påvirkningen af det nærliggende Natura 2000-område. Det fremgik heraf, at den konkrete støjudbredelse fra neddelingsanlægget ikke var kendt, men at støjen ikke ville være registrerbart i en afstand af 850 meter, da studier viste, at 50-60 dB(A) er en almindelig anvendt grænse for acceptabel støj i områder med følsomme fugle. På den baggrund vurderede kommunen, at det ikke var nødvendigt med en habitatvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, at det hverken ved miljøgodkendelsen eller væsentlighedsvurderingen var dokumenteret, at virksomhedens drift ikke kunne påvirke det nærliggende Natura 2000-område væsentligt, og at vurdering i forhold til støjpåvirkning af fuglene var utilstrækkelig. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at støjnotatet af 29. november 2007, som kommunen havde lagt til grund for afgørelsen, ikke opfyldte kravene til støjdokumentation ved miljøgodkendelse af virksomheder omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt K 210. Nævnet lagde herved vægt på, at støjnotatet ikke var udført og afrapporteret som en ”Miljømåling ekstern støj” i henhold til Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj, og at der derfor var mangler i støjnotatet, jf. bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger. Nævnet henviste bl.a. til, at støjnotatet ikke beskrev alle betydende støjkilder i forbindelse med virksomhedens drift, da der kun var beskrevet tre støjkilder. Endvidere var virksomhedens støjbelastning af omgivelserne i natperioden med reduceret drift ikke dokumenteret, ligesom støjkildernes driftstider manglede. Endelig fandt nævnet, at baggrundsstøjens størrelse ikke fremgik som værende vurderet, og at der manglede resultater for Natura 2000-området i forhold til den søværts udbredelse af støj, herunder at den anvendte metode til beregning af støjen ikke fremstod klart. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede herefter afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Danmarks Naturfredningsforening påklagede ligeledes Esbjerg Kommunes screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 fra oktober 2017 om ikke-VVM-pligt for projektet. Ved en særskilt afgørelse af 8. juni 2021 (j.nr. 18/04848) gav Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke medhold i klagen, men nævnets afgørelse i den sag rejser to selvstændige problemer: For det første udtalte nævnet, at kommunens væsentlighedsvurdering i screeningsafgørelsen ”bygger på en række konkrete vurderinger og afvejninger, som nævnet inden for rammerne af en retlig prøvelse ikke kan tage nærmere stilling til. Som omtalt ovenfor i afsnit 1 vil nævnet senere træffe afgørelse i klagesagen vedrørende miljøgodkendelsen. Der indgår heri en tilsvarende væsentlighedsvurdering, hvor nævnets prøvelse efter miljøbeskyttelsesloven ikke er begrænset til retlige spørgsmål alene, men også omfatter de konkrete vurderinger og afvejninger, som væsentlighedsvurderingen bygger på”. Samme opfattelse er lagt til grund af Miljø- og Fødevareklagenævnet i to senere afgørelser af 28. september 2021 (MRF 2021.314 Mfk) og af 15. oktober 2021 (j.nr. 18/05983). Denne forståelse af en prøvelse begrænset til ”retlige spørgsmål” er usædvanlig snæver, og det er vanskeligt at forstå, hvorfor en prøvelse af, om eksempelvis støjberegninger lever op til kravene i bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger, ikke angår et retligt spørgsmål.
For det andet lagde Miljø- og Fødevareklagenævnet vægt på, at kommunen havde vurderet, at transporten af elementer til neddeling på anlægget ikke ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet, ”da risikoen bl.a. begrænses ved udlæg af flydere, og at sådanne risikobegrænsende tiltag er sikret ved vilkår i den meddelte miljøgodkendelse”. Sådanne begrænsende foranstaltninger kan hverken indgå i en VVM-screeningsafgørelse eller i en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsen, jf. f.eks. MRF 2021.218 Mfk og MRF 2021.237 Mfk med kommentarer.