MRF 2021.314
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. september 2021, j.nr. 19/04602, 19/04612 og 19/06151
Ikke medhold i klage over Allerød Kommunes VVM-screeningsafgørelse om, at miljøgodkendelse af asfaltfabrik i erhvervsområde med særlige drikkevandsinteresser ikke kræver VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25, bl.a. fordi manglende partshøring af vandværker ikke fandtes konkret væsentlig.
I forbindelse med A’s ansøgning om miljøgodkendelse af en asfaltfabrik i erhvervsområdet ved Farremosen traf Allerød Kommune VVM-screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at miljøgodkendelsen ikke krævede VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Afgørelsen blev påklaget af vandværker, en gruppe naboer og en grundejerforening, der gjorde gældende, at afgørelsen var ugyldig og bl.a. anførte, at afgørelsen var truffet uden forudgående partshøring af vandforsyningsselskaber, selvom asfaltfabrikken ville blive placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at nævnet med henvisning til § 11 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede din prøvelse til to indsigelser, nemlig den manglende partshøring forud for screeningsafgørelsen og kommunens screening af asfaltfabrikkens miljøvirkninger, idet nævnet bemærkede, at det falder uden for prøvelsen efter miljøvurderingsloven, om en virksomhed i miljøklasse 6 bør tillades placeret i et OSD, og om placeringen er i overensstemmelse med Fingerplanen eller Allerød Kommunes grundvandsstrategi. I relation til den manglende partshøring af vandforsyningsselskaber, der havde indvindingsopland, hvor asfaltfabrikken skulle placeres, fandt klagenævnet, at vandværkerne havde partsstatus. Nævnet fandt imidlertid, at den manglende partshøring måtte anses for konkret uvæsentlig og derfor ikke kunne føre til ugyldighed, da vandværkerne havde deltaget i flere møder med kommunen i forbindelse med den forudgående planlægning for området. I relation til VVM-screeningen lagde nævnet til grund, at kommunen ved screeningen havde lagt vægt på, at asfaltanlægget skulle placeres i et område, der er planlagt til denne type af erhverv, og hvis miljøfølsomhed tidligere er beskrevet i grundvandsredegørelsen fra 2013, hvoraf bl.a. fremgik, at overfladevand, der dannes i de øvre jordlag i området, vil nedsive til de grundvandsressourcer, der benyttes til vandindvinding. Uanset dette vurderede kommunen i redegørelsen, at området trods udpegningen som OSD har begrænset sårbarhed over for nitratnedsivning og hermed formodentlig også en række andre miljøfremmede stoffer, hvilket navnlig skyldes, at der i området er overvejende stor lertykkelse. Da screeningsafgørelsen havde taget stilling til de miljøvirkninger, som kræves efter miljøvurderingslovens bilag 6, fandt klagenævnet ikke grundlag for at underkende kommunens VVM-screening, idet nævnet bemærkede, at nævnet ikke inden for en retlig prøvelse efter miljøvurderingsloven havde grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, som er baseret på en samlet afvejning af områdets miljømæssige sårbarhed overfor de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. I forlængelse heraf blev indsigelse fra klager om, at screeningen var i modstrid med den statslige udmelding om OSD, afvist, idet nævnet anførte, at udmeldingen kun gælder den kommunale planlægning og derfor ikke er relevant for VVM-screening. Kommunen var derfor ikke ”forpligtet til at udarbejde en supplerende grundvandsundersøgelse i forbindelse medscreeningsafgørelsen”, hvorefter nævnet afviste af give medhold i klagen.
Kommentar: Om klagenævnets forståelse af begrænsningen af prøvelsen til retlige spørgsmål i sagen henvises til kommentaren i MRF 2021.326 Mfk. Afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet er den seneste i et større sagskompleks om Pankas’ asfaltfabrik i Allerød, der indtil videre har kastet en række afgørelser fra Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet samt en byretsdom om plangrundlaget af sig, jf. uddybende KFE 2020.820 B med note 1. Miljø- og Fødevareklagenævnet vil på et senere tidspunkt træffe afgørelse om selve miljøgodkendelsen for asfaltfabrikken (j.nr. 19/05127 og 19/04593).