MRF 2021.61

Retten i Lyngbys dom af 27. januar 2021, sag BS-30571/2020-LYN
A mod Planklagenævnet

Ikke grundlag for at underkende Planklagenævnets afvisning af klage indgivet to år efter lokalplans vedtagelse, da kommunens manglende naboorientering af klager forud for lokalplanens vedtagelse ikke kunne føre til, at der skulle bortses fra klagefristen.

Furesø Kommune vedtog i november 2017 endeligt lokalplan nr. 133, der muliggjorde om- og tilbygning af nogle etageboliger. Lokalplanen blev offentliggjort på kommunens hjemmeside den 20. november 2017, ligesom der skete offentliggørelse i lokalavisen. Offentliggørelsen var ledsaget af en klagevejledning til Planklagenævnet, hvoraf det fremgik, at klage over lokalplanen skulle indgives via klageportalen, og at klagefristen var 4 uger fra afgørelsen var offentliggjort. En beboer uden for lokalplanområdet, N, klagede den 14. november 2019 til Planklagenævnet over vedtagelsen af lokalplanen. Nævnet afviste den 4. februar 2020 (j.nr. 19/08907) at behandle klagen med den begrundelse, at klagefristen var overskredet, da klagefristen på 4 uger skulle beregnes fra lokalplanens offentliggørelse den 20. november 2017 og dermed udløb den 18. december 2017. N lagde herefter sag an mod Planklagenævnet med påstand om, at nævnets afgørelse var ugyldig, og at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling. Til støtte herfor gjorde N bl.a. gældende, at fristoverskridelsen skyldtes kommunens sagsbehandlingsfejl ved ikke at underrette N om forslaget til lokalplanen, og at der derfor var tale om undskyldelige omstændigheder. N gjorde tillige gældende, at klagefristen burde regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen erkendte, at N var nabo og skulle have været hørt. Byretten fandt, at den omstændighed, at N ikke var blevet naboorienteret forud for vedtagelsen af lokalplanen ikke kunne føre til, at der skulle bortses fra klagefristen. Retten bemærkede i den forbindelse, at N blev opmærksom på det forestående byggeri allerede ved et brev fra kommunen af 13. juni 2018, men først indgav klagen til Planklagenævnet den 14. november 2019. Retten kunne således ikke give N medhold i, at der forelå sådanne særlige forhold, at der skulle ses bort fra klagefristen. Kommunens erkendelse af sagsbehandlingsfejlen kunne ikke føre til en ændret vurdering. Planklagenævnet blev derfor frifundet.

Link til dommen.