MRF 2021.25
Planklagenævnets afgørelse af 4. februar 2021, j.nr. 19/08363
Ophævet afslag på lovliggørende landzonetilladelse til ændret anvendelse af et socialpædagogisk opholdssted, da ændring af målgruppen ikke var en planlægningsmæssigt relevant ændring, der krævede landzonetilladelse.
Langeland Kommune meddelte i oktober 2009 landzonetilladelse til etablering af et socialpædagogisk opholdssted med skole for 8 unge mellem 12 og 18 år med psykiske og sociale problemer. Ejendommen var omfattet af rammeområde nr. 1.B.34 i kommuneplanen, der fastsatte den generelle anvendelse til boligområde, og at der måtte indrettes boliger, ferieboliger, offentlige formål og erhvervsvirksomheder i overflødiggjorte bygninger. Ejendommens bruger, B, ansøgte i marts 2019 om lovliggørende landzonetilladelse til ændret anvendelsen af ejendommen som opholdssted og botilbud for unge mellem 15 og 25 år. Der var ansøgt om 8 døgnpladser inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer. Ved siden af ændringen af målgruppen bestod den ændrede anvendelse i en opnormering af døgnbemandingen og ansættelse af en sygeplejerske. Kommunen meddelte den 8. august 2019 med henvisning til planlovens § 35, stk. 1, afslag til det ansøgte navnlig med henvisning til, at betingelserne i den gældende landzonetilladelse ikke blev overholdt, da der på ejendommen opholdt sig 7 unge, der var over 18 år, og at brugernes adfærd i området, herunder trafik og støj, havde medvirket til en negativ påvirkning af omgivelserne. Kommunen havde vurderet, at dette skyldtes, at personalet ikke havde samme muligheder for at gribe ind over for myndige beboere, og at ændringen i aldersgruppen derfor ikke var af underordnet betydning for påvirkningen af omgivelserne. Afslaget blev påklaget af brugeren, der bl.a. anførte, at der ikke var sket ændringer af ejendommens bygningsmæssige rammer, at det ikke var planmæssigrelevant at regulere brugergruppen i en landzonetilladelse, og at den ændrede anvendelse ikke medførte mere trafik, da der som følge af opnormeringen af personalet alene ankom to yderligere biler, og da beboerne hverken havde bil eller førerbevis. Planklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at der antages at gælde en bagatelgrænse for, hvad der udløser krav om landzonetilladelse, og at en ændring af eksisterende aktiviteter kan være af så begrænset betydning set i forhold til formålet med landzonebestemmelserne, at det ikke udløser krav om en landzonetilladelse. Nævnet bemærkede endvidere, at det efter omstændighederne kan indgå som et hensyn efter landzonereglerne, at der bor unge/voksne i stedet for børn i et socialt tilbud i det omfang, at disse selv kører i biler, på knallerter eller lign., da det kan øge mængden af trafik i området. Nævnet fandt imidlertid ikke, at der skete væsentlige ændringer af de trafikale forhold, da alene var tale om enkelte tilføjelser af personale, og da nævnet ikke fandt det sandsynligt, at alle eller mange af beboerne vil have førerbeviser og egne biler. Nævnet fandt endvidere, at der med tilladelsen i 2009 var givet tilladelse til drive døgnbemandet institution på ejendommen, og at en ændring af målgruppen ikke medførte en planlægningsmæssigt relevant ændring af anvendelsen. Da der fortsat boede 8 beboere på ejendommen, og da der ikke skete om- eller tilbygning, fandt nævnet ikke, at det ansøgte krævede landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. Planklagenævnet ophævede herefter kommunens afgørelse.