MRF 2021.194
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. juni 2021 (j.nr. 21/02911)
Ophævet og hjemvist afgørelse om lokalplans bonusvirkning for opsætning af en vindmølle inden for skovbyggelinjen, da der var tale om et lokalplanpligtigt byggeri i landzone, hvor der fortsat er krav om dispensation fra skovbyggelinjen efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, eller ansøgning hos Naturstyrelsen, jf. § 69.
Silkeborg Kommunes traf i oktober 2020 i medfør af naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 6, jf. planlovens § 36, stk. 1, jf. § 36, stk. 2, afgørelse om, at lokalplan 24-003 havde bonusvirkning for opsætning af en vindmølle inden for skovbyggelinjen. Lokalplanen muliggjorde opstilling af solceller og tre vindmøller inden for det lokalplanlagte område, der var beliggende i landzone. En del af lokalplanområdet, hvor den østligste af de tre vindmøller skulle placeres, lå inden for skovbyggelinjen. Det fremgik af kommunens afgørelse, at lokalplanen havde bonusvirkning for vindmøllernes placering og udformning, idet naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 6, angiver, at forbuddet mod bebyggelse i § 17, stk. 1, ikke gælder for bebyggelse, der er udtrykkeligt tilladt i en lokalplan tilvejebragt efter planloven. Afgørelsen blev påklaget af en forening, der bl.a. anførte, at projektet stadig krævede dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 17, og at kommunen havde fortolket loven forkert, idet naturbeskyttelseslovens § 17 ikke kan tilsidesættes med bonusvirkning i planloven. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at kommunen ikke havde truffet afgørelse om at meddele dispensation til opsætningen af vindmøllen inden for skovbyggelinjen, og at kommen ikke havde anmodet Naturstyrelsen om at ophæve skovbyggelinjen for lokalplanområdet efter naturbeskyttelseslovens § 69. Nævnet konstaterede, at det ansøgte vedrørte byggeri i landzone, der forudsatte lokalplanlægning. Nævnet fremhævede hertil, at det fremgår af forarbejderne til naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 6, at skovbyggelinjen ikke er ophævet, og at der ved byggeri i landzone, der forudsætter en lokalplan, fortsat er krav om, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om dispensation, eller at Naturstyrelsen er anmodet om at ophæve skovbyggelinjen inden for lokalplanområdet. Nævnet fandt derfor, at naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 6, ikke fandt anvendelse i den konkrete sag. Fravigelse af forbuddet mod bebyggelse i naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, ville således kræve dispensation fra kommunen efter lovens § 65, stk. 1, eller ansøgning hos Naturstyrelsen om at ophæve skovbyggelinjen inden for lokalplanområdet, jf. § 69. Nævnet fandt på denne baggrund, at lokalplanen ikke havde bonusvirkning i forhold til naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, for vindmøllen. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede herefter afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.